HOVEDSTADEN: En samlet børne- og ungdomspsykiatri i Glostrup og en styrkelse af kvinde-barn området på Bispebjerg. Det er nogle af de væsentligste ændringer, man finder i Region Hovedstadens nye hospitalsplan 2025.
Den er regionsrådet blevet enigt om og har dermed rammerne for regionens udvikling i sundhedsvæsnet klar. På Herlev og Gentofte Hospitals gentoftematrikel bliver brystkirurgien samlet for at samle for at sikre, at kapaciteterne udnyttes optimalt.
Børne- og ungdomspsykiatriens senge bliver samlet i Glostrup, når der er fundet midler til at bygge nye fysiske, oplyser regionen. Der vil fortsat være ambulante pladser på de tre hovedmatrikler i Glostrup, Hillerød og Bispebjerg.
Inden for psykiatrien vil regionen også samle Psykiatrisk Center København på Ny Psykiatri Bispebjerg. Her vil alle centret sengepladser så blive samlet på den samme matrikel, ligesomden psykiatriske akutmodtagelse også vil ligge her. Det skaber bedre sammenhæng i behandlingsforløbene.
På Bispebjerg Hospital oprettes der også et kvinde-barn center, som blandt andet skal være med til at imødekomme det stigende antal fødsler. Centret oprettes i forbindelse med, at Nyt Hospital Bispebjerg tages i brug i 2023.
Desuden vil regionen blandt andet kigge nærmere på mulighederne for et mere ensartet tilbud til akuthospitalerne og en samling af høresygdomme på Rigshospitalet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.