HOVEDSTADEN: Der mangler medarbejdere på mange hospitalsafdelinger, og derfor har Regionsråd Hovedstaden nu afsat en pulje på 30 mio. kr., der skal hjælpe de mest trængte afdelinger gennem vinteren. Pengene kan fx bruges til at honorere medarbejdere for en ekstra indsats eller gøre særligt belastede områder mere attraktive med et tillæg.
- Jeg er meget glad for, at vi i regionsrådet er enige om, at det lige og nu haster med at finde de gode løsninger. Manglen på sundhedsfagligt personale er en af de største udfordringer i hverdagen på regionens hospitaler, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S), som dog erkender, at de 30 mio. kr. langt fra løser problemerne.
På det ekstraordinære møde i regionsrådet blev politikerne desuden præsenteret for den oversigt over de mange igangværende tiltag for rekruttering og fastholdelse, som Center for HR og Uddannelse har udarbejdet. Der arbejdes med problemstillingen fra mange forskellige vinkler på regionens hospitaler og virksomheder, oplyser regionen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.