ØSTDANMARK: Et anerkendt, fysisk behandlingstilbud til fibromyalgipatienter på Frederiksberg Hospital er ved årsskiftet blevet omlagt til et webinar. Men beslutningen møder skarp kritik fra patientforeninger, herunder Fibromyalgi- og Smerteforeningen. "Det er en katastrofal beslutning. Mange har gennem årene haft gavn af tilbuddet og føler sig nu forrådt," siger Judi Olsen, der er sekretariatschef i foreningen, til TV 2 Kosmopol.
Også Danske Patienter advarer mod omlægningen. "Det er meget bekymrende, at man nedlægger tilbuddet og nærmest laver en discountløsning," siger direktør Morten Feil.
Rigshospitalet afviser over for mediet, at omlægningen handler om besparelser. I stedet er årsagen, at afdelingen fremover bliver en del af Region Østdanmark, og at man derfor ønsker et tilbud, der dækker hele regionen. "Det er i øvrigt i tråd med hensigten i sundhedsreformen om at styrke de nære sundhedstilbud til patienterne," lyder det i svaret.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






