MIDTJYLLAND: Ledige job holdes ubesatte i op mod tre måneder på Aarhus Universitetshospital for at spare 30 mio. kr., skriver Jyllands-Posten på baggrund af et notat, som regionsrådet i Region Midtjylland behandlede onsdag. Det betyder, at hvis AUH i resten af 2018 får en ledig stilling på grund af opsigelse, skal den ikke nødvendigvis genbesættes med det samme.
Afdelingerne på hospitalet opfordres af hospitalsledelsen til at holde den ubesat i op til tre måneder, 'hvis det kan lade sig gøre', for så kan AUH reducere udgifterne med 30 mio. kr. for resten af året, som det fremgår af notatet.
- Vi har en aftale med regionen om, at vi ikke må overskride det aftalte merforbrug på 77 mio. kr. i 2018. Nye tal indikerer, at der kan komme et højere merforbrug end aftalt, og derfor er vi nødt til at iværksætte initiativer, som kan reducere udgifterne i løbet af året. Vakancer på op mod tre måneder er et af grebene, siger hospitalsdirektør på AUH Poul Blaabjerg til Jyllands-Posten.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.