
NORDFYN: I 2017 blev Nordfyns Kommune en af landets første to holdspilskommuner, der yder en ekstra indsats for at tilbyde holdsport som tilbud i dagcentre, jobcentre og på skoler. Det betyder, at der skal være lettilgængelige tilbud med holdsport, og kommunerne arbejder tæt sammen med Center for Holdsport og Sundhed.
Det er nemlig bevist, at holdsport er en god måde at fastholde og engagere folk i et aktivt liv. I Nordfyns Kommune er der derfor blevet ansat tre ergoterapeuter, som er med til at sætte skub i holdsporten på de fem plejecentre i kommunen.
Her kan de ældre flere gange om ugen både deltage i hockey og volley, og ergoterapeuterne kan se andre muligheder og ressourcer hos de ældre end det faste personale.
- Med holdspil skaber vi et socialt rum, hvor beborerne har det sjovt og får aktivitet ind i hverdagen. Samtidig står jeg for vedligeholdende træning, hvor jeg tænker træning ind i selve aktiviteten. På den måde får beboerne rørt arme og ben, samtidig med at de får pulsen op, siger ergoterapeut Line Nørmark.
- Holdspil er sjovt, hvad enten du er syv eller 90 år, og personligt tror jeg mere på glæden end på pligten, når det gælder om at holde gang i bevægeapparatet eller komme sig efter et fald, sagde borgmester Morten Andersen (V) i forbindelse med lanceringen af holdspilskommunerne.
Vallensbæk er også holdspilskommune, og her gøres der også en aktiv indsats for både børn og voksne på skoler, jobcentre og dagcentre.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.