Hjemmetræning vokser i popularitet

For to år siden blev reglerne om hjemmetræning ændret. Formålet var blandt andet at gøre reglerne klarere og mere synlige. Nu har Ankestyrelsen undersøgt kommuners og forældres erfaringer med hjemmetræningsordningen. Undersøgelsen viser, at ordningen bliver brugt, men også at der fortsat er udfordringer for både kommuner og forældre. Det skriver Ankestyrelsen i et nyhedsbrev.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til landets kommuner samt interviews med kommuner og forældre. Ankestyrelsen har også gennemgået sager om hjemmetræning, som styrelsen har fået som klagesager - både før og efter reglerne er blevet revideret.

Hjemmetræningsordningen giver forældre mulighed for at træne deres barn i hjemmet, hvis barnet har en væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Ordningen startede som en forsøgsordning i 2002 og blev i 2008 gjort permanent. Den 1. juli 2016 blev reglerne om hjemmetræning revideret, blandt andet for at gøre dem mere klare og for at fremhæve forældres muligheder for at hjemmetræne deres barn.

Populær ordning
Mange kommuner har i årenes løb brugt hjemmetræningsordningen – 79 ud af 94 kommuner oplyser, at de har godkendt hjemmetræningsforløb. Siden revideringen af lovgivningen i juli 2016 til august 2018 er 149 familier blevet godkendt til at hjemmetræne.

De fleste kommuner oplever i dag, at de relevante medarbejdere er opmærksomme på muligheden for at hjemmetræne, og at de også er kvalificerede til at vejlede om ordningen.

Den store styrke ved hjemmetræningsordningen er, at den giver mulighed for at tilrettelægge et individuelt og intensivt program, der bygger på forældrenes tilstedeværelse, engagement og tætte relation til barnet.

I interviewene beskriver nogle forældre, at de har savnet viden, velvilje og vejledning hos kommunen i forbindelse med deres ansøgning, mens andre forældre og nogle kommuner har gode erfaringer med rådgivning i den administrative proces og brugen af ansøgningsskemaer.

Konflikter ved dækning af udgifter
Det er særligt ved dækning af udgifter, at både forældre og kommuner oplever konflikter – og det er også noget, som Ankestyrelsen hyppigt modtager klager over.

Flere kommuner fortæller om udfordringer med at vurdere nødvendigheden af og prisen for de udgifter, som forældrene søger om at få dækket. Omvendt oplever flere af de interviewede forældre udfordringer med kommunens krav om specificering af oplysninger og med koordineringen af udbetalingen af dækningen. Nogle kommuner og forældre har dog også gode erfaringer med frivillige aftaler om udbetaling af faste beløb til dækning af faste udgifter.

Trods udfordringer i samarbejdet, oplyser de fleste kommuner alligevel samlet set, at samarbejdet med forældrene i de fleste tilfælde fungerer godt. I interviewene beskriver nogle kommuner og forældre gode erfaringer med opbygning af et godt samarbejde med gensidig tillid.

MG

Børne- og Socialministeriet har bedt Ankestyrelsen om at lave undersøgelsen, der følger op på lovændringen om hjemmetræning og giver en generel status for erfaringerne med ordningen i dag.

I undersøgelsen gennemgåes 109 sager hos Ankestyrelsen. Desuden har 94 kommuner besvaret et spørgeskema, og Ankestyrelsen har interviewet medarbejdere i fem kommuner og 15 forældre eller forældrepar, der hjemmetræner eller tidligere har hjemmetrænet.

Læs hele undersøgelsen her.