SORØ: Henrik Juul Kjær tiltræder den 1. juli som Sorø Kommunes nye velfærdsdirektør, oplyser kommunen.
Henrik Juul Kjær er uddannet jurist og har desuden en Master i Public Management fra SDU. Han kommer fra en stilling som fagchef i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han har haft ansvaret for handicap- og psykiatriområdet. Han har tidligere været velfærdsdirektør i Assens Kommune og desuden haft en række chefstillinger i bl.a. Svendborg Kommune. Han har gennem sin karriere stået i spidsen for en lang række projekter inden for velfærdsudvikling og samarbejdet med bl.a. professionshøjskoler og styrelser.
- Jeg glæder mig over, at vi med Henrik Juul Kjær får en stærk og erfaren profil til at stå i spidsen for udviklingen af velfærdsområderne i Sorø Kommune. Lige som mange andre kommuner går vi nogle udfordrende år i møde med pres på økonomien og mangel på arbejdskraft, og det er vigtigt, at vi i Sorø Kommune griber udfordringerne klogt an og finder tværgående løsninger med udgangspunkt i borgernes behov, siger borgmester Gert Jørgensen (K).
Som velfærdschef skal Henrik Juul Kjær stå i spidsen for Sorø Kommunes tre velfærdsfagcentre, Social og Sundhed, Arbejdsmarked og Borgerservice samt Børn og Familier. Han afløser Henrik Madsen på posten. Henrik Madsen har været konstitueret velfærdsdirektør siden februar og vender pr. 1. juli tilbage til posten som børne- og familiechef.
Henrik Juul Kjær er 50 år og bor i Svendborg med sin kone. De har fire børn.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.