MIDTJYLLAND: En pendlerbus, der fragter personale mellem Aarhus og Regionspsykiatrien Midt i Viborg, har fire måneder inde i en et-årig prøveperiode vist sig som så stor en succes, at direktør Tina Ebler overvejer, om ordningen skal udvides. Det skriver Dagens Medicin.
Til DK Nyt oplyser regionen, at der fra den 1. september sidste år til 1. januar i år er startet i alt 11 læger i Regionspsykiatrien Midt i Viborg, og at fem af dem har meldt ud, at bussen er en væsentlig faktor for deres ansættelse. Derudover er der en læge, der er blevet på afdelingen som speciallæge pga bussen.
Regionspsykiatrien understreger også, at det er helt afgørende for afdelingens drift og uddannelsesmiljø, at Viborg har fået tre såkaldte I-læger, som er en læge i den introduktionsstilling, der følger lige efter den kliniske basisuddannelse. Det er som I-læge man kan finde ud af, om fx det psykiatriske speciale er noget for én. "Vi ved, at I-læger tiltrækker I-læger, så selvom alle ikke bruger bussen, kan det at vi nu har tre, gøre, at flere bliver tiltrukket," lyder det fra regionen.
Den lille pendlerbus har plads til omkring seks personer, hvis alle skal have bord- og arbejdsplads på turen. Tilbagemeldingerne fra både nyansatte og allerede ansatte læger, der har skiftet bilen ud med bussen, er positive. Trods overvejelser om en mulig udvidelse, er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med pendlerbussen efter prøveperiodens afslutning.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.