dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Fyret privat ældreplejefirma kritiserer skarpt Fredericia Kommune

27. JUN 2022 12.02

FREDERICIA: Et fyret privat ældreplejefirma, Sundplejen ApS, i Fredericia anklager nu kommunens ledelse for at skabe "en borgerfjendtlig kultur i et embedsværk, der har nok i sig selv, og som for længst har glemt, at det er borgerne, man skal servicere og ikke egne interesser og store lønpakker", skriver ifølge Fredericia Dagblad selskabets juridiske rådgiver Steen Jensen. Reaktionen kommer, efter at selskabet torsdag i sidste uge blev fyret for ikke at levere pleje i det omfang, den var bevilget.

- Der er eksempler på, at besøg har været for korte. Og at den registrerede tid ikke svarer til den leverede tid, siger direktør for voksen- og ældreområdet Mette Heidemann, der i en anden artikel i avisen fortæller, at kommuen aktuelt analyserer på, om der er grundlag for at politianmelde Sundplejen.

- Vi har set ind i sagerne helt ned på minut-niveau. I nogle sager ligner det, at der systematisk er leveret mindre tid, end der er visiteret. Som eksempel: Hvis en borger er visiteret til en halv time, der i stedet blev til ti minutter. Det har vi set eksempler på, og så har vi ikke længere tillid, siger Mette Heidemann. Omvendt siger rådgiveren for det private plejefirma, Steen Jensen, at selskabet og dets advokater overvejer sine muligheder: "Der kommer selvfølgelig et træk fra Sundplejen ApS på et tidspunkt", siger han til avisen.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/fyret-privat-aeldreplejefirma-kritiserer-skarpt-fredericia-kommune

GDPR