Genetik forklarer 40 til 60 pct. af forskellen på folks vægt, viser forskning, udgivet i tidsskriftet Human Molecular Genetics, skriver Videnskab.dk. De fleste bliver altså overvægtige, primært fordi de har gener, som medfører, at de hurtigt tager på og skal kæmpe hårdere for at holde vægten end andre.
- Det er en overraskelse for mange, som tror, at overvægt kun skyldes dårlig livsstil, siger Torben Hansen, der er professor på Københavns Universitet og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, til Videnskab.dk.
- Vi har fundet knap 1.000 steder i DNA’et, der har indflydelse på ens BMI. Nogle mennesker har mange genvarianter, der koder for overvægt, andre har færre. Hvis man ligger i den høje ende, er man mest følsom over for en usund livsstil, siger Torben Hansen.
- Selvfølgelig har det betydning, hvad man spiser. Hvis man lukker folk inde i et bur uden mad, taber de sig. Men ude i samfundet er der folk, som på grund af genetik nemmere tager på end andre.
Gener og sociale forhold gør sig gældende
De 1.000 genvarianter har forskellige funktioner. Nogle har indflydelse på, hvor meget man tager på, og hvor nemt man taber sig. Nogle påvirker appetitten, andre betyder noget for, hvordan kroppen forbrænder energi. Forskerne kender ikke funktionen af dem alle. Men folk, som har mange, der koder for overvægt, har ekstremt svært at holde sig slanke i et samfund fyldt med fristelser.
Sociale forhold, infrastruktur og andet har også betydning. Overvægt er altså sjældent selvforskyldt.
Alligevel oplever tykke stigmatisering på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i sundhedsvæsenet, konkluderer en forskningsgennemgang, netop publiceret i Nature.
I tidsskriftet har 100 organisationer fra flere lande underskrevet på en erklæring om, at stigmatiseringen bør stoppe. Overvægtige får det ikke bedre af at blive stigmatiseret, og de får ikke nemmere ved at tabe sig, fremgår det.
I forvejen er det svært at tabe sig, hvis man er genetisk disponeret for overvægt. For mange er det et livslangt projekt, siger Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor i ernæring ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center.
Vi bør ikke fristes af usund mad
Fundet af de 1.000 genvarianter taler for, at samfundet bør indrettes, så folk ikke konstant fristes af usundt mad. Men derudover kan det ikke bruges til så meget, siger Jens Meldgaard Bruun.
- Da man startede med at lave store genkortlægninger, håbede man at finde monogenetiske årsager til fedme, siger han.
Monogenetiske årsager betyder, at enkelte gener i sig selv fører til øget risiko, for eksempel for at blive overvægtig.
- Men kun i meget sjældne tilfælde fører enkelte genmutationer til overvægt. Hos langt de fleste er der hundredvis af gener involveret, som hver især spiller ind på BMI’en.
Når mange genvarianter er involveret, kan man ikke lave eksempelvis en fedme-pille, der er rettet mod et bestemt gen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
