Forsker: Sundhedsklynger giver ikke mening uden regionerne

Ingen sundhedsklynger uden regionerne. De kan ikke stå alene og ikke styres af staten, og så kræver de organisatorisk forankring både lokalt, men også regionalt, lyder det fra professor i sundhedsøkonomi og -politik Kjeld Møller Pedersen. Sammen med Frede Olesen og Leif Vestergaard Petersen er han ophavsmand til tanken bag de klynger, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede tirsdag.

Med andre ord: Uanset om de 21 samarbejder regeringen lægger op til, kaldes for sundhedsfællesskaber eller sundhedsklynger, kan de ikke fungere uden regionerne. Som eksempel nævner Kjeld Møller Pedersen Aarhus Universitetshospital Skejby, der modtager patienter fra hele Region Midtjylland og nogle fra Syddanmark og Nordjylland.

- Det skal koordineres. Det er ikke bare noget, som kan ordnes lokalt. Klyngerne er tænkt på at sigte imod at skabe bedre sammenhæng, men en lang række andre opgaver, som kræver, at man i det mindste ser på dem på et regionalt niveau, er ikke løst ved klyngerne. I den forstand mener jeg faktisk godt, at man lidt brutalt kan sige, at klyngetænkning ikke giver mening uden en regional dimension, siger han til dknyt.

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skal de 21 sundhedsfællesskaber skabe en stærkere nærhed i sundhedsvæsenet via en større gensidig forpligtigelse mellem kommune, sygehus og den praktiserende læge, skriver Altinget.

- Den ældre medicinske patient eller borgeren, der er kommet godt igennem et kræftforløb, refererer sådan set ikke til en region, men til et sygehus, en kommune eller egen læge. Regionen bliver for stor en enhed på nogle områder. Det er en god koordinationsenhed, men det er en for stor enhed, når vi taler om, hvordan man sikrer, at patienten har én, der holder vedkommende i hånden igennem et behandlingsforløb, siger hun til Altinget.

Men der mangler ikke nærhed
Såfremt regionerne ikke har nogen fremtid lyder kritikken, at regeringen afskriver det regionale demokrati. Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan man ikke bare skrive regionerne ud af billedet, fordi de varetager opgaver, der kræver varetagelse på det regionale niveau - og i øvrigt kan staten ikke skabe nærhed, for den skal skabes lokalt.

- Det lå i vores tænkning, at vi skaber mere sammenhæng ved at dem, der er i nærheden, slår sig sammen. Og i virkeligheden er jeg nødt til at sige, at der ikke skal være mere nærhed, der skal skabes mere sammenhæng. Nærhed har vi i forvejen. Den praktiserende læge vil være der før og efter, ligesom kommunen og sygehuset. Kernen er sammenhæng. Hvis man begynder at snakke nærhed, så tangerer det i virkeligheden det, jeg kalder retorik og falsk salgstale, siger han.

Tanken bag klyngerne, som han og to andre forskere præsenterede i foråret, var at udvikle de allerede eksisterende kommuneklynger. Regionerne har i varierende grad klynger, som de fleste steder er 'rimelig velfungerende'. Men de kan videreudvikles ifølge Kjeld Møller Pedersen.

Heller ikke ifølge Midtjyllands regionsrådsformand Anders Kühnau (S) mangler der nærhed i sundhedsvæsnet, men en udvikling af det allerede eksisterende samarbejde, og derfor er der ifølge Kühnau intet nyt i Lars Løkkes Rasmussens forslag, skriver DR.

- Lad nu være med at snakke om en ny strukturreform. Kig i stedet på at løse de problemer, der rent faktisk er. Det er vigtigt for borgerne i Vestdanmark, at vi stadig har regionrådspolitikere, som kerer sig om, at vi også har stærke sundhedstilbud her og at det hele ikke skal styres fra København, siger han til DR.

Stadig en masse uafklarede spørgsmål
Siden foråret er Kjeld Møller Pedersen ikke kommet det endelige skridt nærmere, hvordan ledelsesstrukturen skal være. Han forklarer det sådan, at 'vi skal have fundet en måde, hvorpå alle kommer til at marchere mere i takt'. Randers-klyngen har fx samarbejde med fire kommuner, som 'et stykke hen ad vejen vil gøre tingene på hver deres måde'. I samme klynge er der mellem 150 og 200 praktiserende læger fordelt på 75 praksisser, som også vil gøre tingene forskelligt.

- Hvor meget forstand har - med al ære og respekt - fx Norddjurs Kommune med 45.000 indbyggere på den sag? Man skal lige huske, hvad det er, klyngen skal løse: sammenhæng. Mens en lang række opgaver skal løses på et niveau, der ligger højere end klyngerne, siger han til dknyt.

De tre forskere har foreslået, at ledelsen i klyngerne kan bestå af en kommunerepræsentant (fx hjemmesygeplejerske), en praktiserende læge og en sygehusrepræsentant. Det er helt bevidst, at forskerne har formuleret det på den måde, for de vil have, at ledelsen skal være altovervejende sundhedsprofessionelle.

- Ifølge vores tænkning, så ville det allerbedste være, at den der sidder i toppen der, det faktisk skulle være en praktiserende læge. Netop for at sikre, at man interesserer sig for det hele sundhedsvæsen og ikke bare fx den del af verden, som sygehusene dækker, siger han.

Men ifølge ham er der stadig mange spørgsmål, der skal afklares, fx hvilken beslutningskompetence ledelsen skal have. Leif Vestergaard Petersen mener ifølge Dagens Medicin, at den mest optimale ledelse af sundhedsfællesskaberne er folkevalgte politikere.

- Det vil være forfærdeligt, hvis sundhedsfællesskaberne skal referere ind til en styrelse, der sidder på Slotsholmen i København. Man er nødt til at have nogen, der er optaget af, hvordan tingene skal gøres i det enkelte område, siger han til Dagens Medicin.