Slagelse er klar med en demenshandleplan, som skal sikre kommunens demensramte borgere et trygt og værdigt liv. Her har forebyggelses- og seniorudvalget vedtaget planen, som blandt andet skal sikre tidlig opsporing og trygge vilkår for de pårørende.
- Demens er en sygdom, der ikke kun rammer den enkelte. Den rammer hele familien. Derfor bliver den også kaldt for de pårørendes sygdom. Fælles for pårørende til mennesker med en demenssygdom er oplevelsen af et tab, som kan være svært at håndtere, siger udvalgsformand Ali Yavuz (S).
Slagelses plan har seks indsatsområder:
- Tidlig opsporing, udredning og behandling
- Høj kvalitet i demensplejen
- Fokus på støtte og rådgivning
- Meningsfulde aktivitetstilbud
- Demensvenlige boligtilbud
- Demensvenligt samfund
Holdtræning og fast koordinator
Også Vejle har med Demensplan 2025 formuleret en række tiltag på området. I 2017 var der 1.665 personer med demens, og det forventes at være steget til over 2.000 personer i 2025.
Derfor er der opsat syv mål og visioner, så 'Vejle i år 2025 fortsat er en demensvenlig kommune, hvor mennesker berørt af demens har et trygt og værdigt liv', fremgår det af planen. Målene er:
- Borgeren oplever, at der tages afsæt i hans eller hendes
behov og ønsker - Borgeren med demens udredes og får en specifik
demensdiagnose - Borgeren med demens føler sig tryg i sin bolig
- Andelen af borgere med demens, der får antipsykotisk
medicin, bliver mindre - Pårørende har en hverdag, hvor egne ønsker og behov
tilgodeses – de pårørende inddrages i sygdomsforløbet - Viden om demens udbredes i Vejle Kommune
- Demensvenlig kommune – demensvenligt samfund
Det indebærer blandt andet en fast demenskonsulent, der har en koordinerende funktion fra den første kontakt med borgeren og fysisk holdtræning for de demensramte.
Sang og musik kan forebygge
På Aalborg Universitet har forskning i samarbejde med fire plejecentre i København, Mariagerfjord, Frederikshavn og Vejle kommuner vist, at musik og sang kan være med til at forebygge svære plejesituationer og bidrage til øget livskvalitet hos personer med demens.
Det har mundet ud i en manual med anbefalinger til, hvordan plejecentrene kan komme godt i gang med at bruge sang og musik organisatorisk. Der er nemlig behov for flere indsater, der kan gøre livet bedre for demensramte.
- Med sang og musik kan vi forebygge svære situationer. Udfordringen i demensomsorgen er, at personen med demens kan blive usikker, hvis man kommer ind og har alt for travlt. Det har derfor stor betydning med en positiv indledende kontakt, fortæller forskningsleder bag projektet, Aase Marie Ottesen fra Aalborg Universitet.
Manualen er finansieret af Velux Fonden og præsenteres ved to arrangementer i Aalborg og København i den kommende uge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.