Fire ud af fem regioner tager ikke afgørende blodprøver i drugging-sager

Der er ikke ensartede retningslinjer for, hvordan landets hospitaler håndterer patienter, hvor der er mistanke om drugging. I 4 ud af 5 regioner tages der ikke en retsgyldig blodprøve uden en anmodning fra politiet. Det viser en rundspørge, som Radio4 Morgen har foretaget.

Det betyder, at afgørende beviser ofte når at gå tabt, fordi flere stoffer kun kan måles i blodet kort tid efter forgiftningen.

- Det gør det nærmest umuligt for ofrene at bevise overfor politiet, at der er sket en forbrydelse, forklarer Helle Hald, der er bistandsadvokat og partner i Sirius Advokater.

Hun kalder det problematisk, at der ikke er ensartede regler på tværs af landet.

- Det skal jo ikke være afgørende, hvilket hospital man bliver kørt til, når man bliver drugget. Det er problematisk, at vi ikke har en systematik, som får de her forbrydelser undersøgt, siger hun til Radio4 Morgen.

Vil måske ændre proceduren

Region Nord er den eneste region i landet, der i samarbejde med politiet har ændret proceduren, så det nu er muligt for hospitalspersonalet at tage en retsgyldig blodprøve. Jørn Munkhof Møller er ledende overlæge på akutafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Indtil videre er han tilfreds med de nye retningslinjer, der blev indført i november.

- På den her måde får vi noget systematik i det, og vi får testet folk på det rigtige tidspunkt, forklarer han til Radio4 Morgen.

Siden november har de taget 21 blodprøver, hvoraf tre er blevet undersøgt hos politiet. I Region Midt skal patienterne stadig anmelde en mistanke om drugging og vente på politiets godkendelse, før de kan få taget den afgørende blodprøve.

Ole Mølgaard, der er cheflæge på Aarhus Universitetshospitals akutafdeling, vil ikke afvise, at de også kommer til at ændre på proceduren. Det siger han til Radio4 Morgen.

- Vi har øje på den løsning, de har fundet i Aalborg, og vi er nu i dialog med politiet om en lignende løsning, siger han, men understreger, at deres første prioritet altid er at redde liv nu og her og ikke på at tage blodprøver til en retssag.

Men Helle Hald peger omvendt på, at en blodprøve er et relativt småt indgreb, som gør en stor hjælp.

- Hensynet til, at få afdækket om der er sket en forbrydelse, bør vægte højere, end den tid det tager at foretage en blodprøve, siger bistandsadvokat og partner i Sirius Advokater, Helle Hald.

Den landsdækkende telefonrådgivning, Giftlinjen, har oplevet en stor stigning i antallet af personer, der ringer ind med mistænkt forgiftning i nattelivet, de seneste år.

Alene fra 2021 til 2022 steg antallet af henvendelser til Giftlinjen fra 314 til de 535, hvilket er en stigning på 41 procent på et år.

/ Radio4 /