Finansminister Nicolai Wammen (S) er ikke smittet med coronavirus. Han er blevet testet, men testen er negativ. Det skriver han på Facebook.
- Min coronatest var heldigvis negativ, så jeg og min familie er meget lettet. Jeg vil gerne igen takke for alle de søde og betænksomme beskeder, jeg har fået dagen igennem.
Onsdag kom det frem, at Nicolai Wammen havde symptomer, der kunne være coronarelaterede. Derfor måtte han indstille sit arbejde og aflyse alt, han havde i kalenderen, af frygt for, at han var smittet. Hans læge henviste ham på grund af symptomerne til en test. Det skete kort tid efter, at han i selskab med en række andre partier havde præsenteret en aftale om en kommunal udligningsreform.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.