En aftale fra sidste efterår om rekruttering af elever over 25 år til social- og sundhedsassistentuddannelsen er nu udmøntet i en femårig lærepladsaftale, der årligt fra næste år og til og med 2026 vil sikre mindst 6.000 lærepladser for sosuassistentelever og mindst 3.000 lærepladser for sosuhjælperelever.
Det pointeres, at der er tale om minimumstal, som kan forhøjes lokalt. Det betyder i praksis, at hvis der er flere kvalificerede sosuassistentelever, end der er planlagt lærepladser til, så vil sosuskolerne henvende sig til det relevante kommunekontaktråd (KKR). Kommunerne tilknyttet dette vil derefter i dialog med den pågældende region påtage sig at finde og formidle en relevant læreplads.
Lærepladsaftalen er indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner og sosuernes fagforening FOA. Den bygger ovenpå en trepartsaftale fra november mellem de samme interessenter, idet dog arbejdstagersiden dengang var repræsenteret af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Parterne i den seneste aftale mødes i foråret 2023 og drøfter de indtil da indhentede erfaringer, herunder vil der blive taget stilling til eventuel justering af minimumsoptaget på uddannelserne.
Se lærepladsaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.