Midtjyderne får i alt for mange tilfælde hjælp for sent, når de oplever en blodprop eller blødning i hjernen. Det viser en rapport foretaget af regionerne, hvor kun 45 pct. af patienterne i Region Midtjylland kommer på hositalet indenfor 4,5 time. Det skriver DR.
Og det er kritisk, da tiden er afgørende for behandling af patienterne, siger Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og næstformand i Dansk Råd for Genoplivning til DR P4 Midt & Vest.
- Den umiddelbare konsekvens er, at man ikke kan give dem den optimale behandlingsmulighed, vi har, som er at opløse blodproppen. For patienten har det de konsekvenser, at de kan få større følgevirkninger, forklarer hun.
Men problemet er, at for få beder om hjælp, når de har brug for det.
- Hvis man har en blodprop i hjernen, er det ikke sådan, at det nødvendigvis gør ondt, men man får et funktionstab, siger Christina Rostrup Kruuse.
De fleste reagerer ikke lige så hurtigt på funktionstab som på smerte.
- Vi skal have lært, at det må man gerne. Man må gerne ringe 1-1-2, fastslår Christina Rostrup Kruuse.
Sidste år fik 12.000 danskere en blodprop eller blødning i hjernen. Af dem fik 49 pct. hjælp inden for 4,5 timer.
- Region Hovedstaden: 53 pct.
- Region Sjælland: 50 pct.
- Region Nordjylland: 50 pct.
- Region Syddanmark: 46 pct.
- Region Midtjylland: 45 pct.
Kilde: sundhed.dk
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.