EU vil købe 110.000 doser vaccine mod abekopper. Aftalen vil blive underskrevet tirsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Den danske vaccineproducent Bavarian Nordic har tirsdag oplyst, at det er deres koppevaccine, der hedder Imvanex i Europa, som EU har købt.
Bestillingen har fået Bavarian Nordic til øge forventningerne til omsætningen i år med 100 mio. kr. i år til mellem 1,9 og 2,1 mia. kr.
- Vaccinerne vil blive leveret ved udgangen af denne måned, siger den europæiske sundhedskommissær, Stella Kyriakides.
Efter et møde med EU's sundhedsministre fortæller kommissæren, at vaccinerne vil blive betalt med EU-midler og leveret til de forskellige medlemslande. Ifølge Stella Kyriakides har EU registreret 900 tilfælde af abekopper.
EU sagde tidligere på måneden ifølge Reuters, at man var i dialog med den danske vaccineproducent Bavarian Nordic angående forsøgsdata, der kunne muliggøre, at virksomhedens koppevacciner også kan bruges mod abekopper. I USA er koppevaccinenen godkendt til brug mod abekopper.
Første tilfælde er konstateret i Danmark
10. juni var der i Danmark registreret i alt fire tilfælde af abekopper. Det første tilfælde på dansk jord blev bekræftet 23. maj. Der er endnu ikke noget, der tyder på, at abekopper har spredt sig mellem personer i Danmark. Derimod er de smittede blevet ramt under rejser til udlandet.
Abekopper er en virussygdom, der kan give feber og udslæt med hvide blærer. Sygdommen varer normalt mellem to og fire uger. I de fleste tilfælde går den over af sig selv. Sygdommen smitter primært ved berøring. Man kan først smitte, når man har symptomer.
Danmark kan tilbyde vaccine til personer, der har været i tæt kontakt med en smittet. Nogle af EU's medlemslande har selv indkøbt vacciner, herunder Tyskland og Spanien.
Den danske regering vil bruge 3,9 mio. kr. på vacciner mod abekopper til nære kontakter til smittede.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.