
Ny kortlægning lavet af Kræftens Bekæmpelse viser, at over halvdelen af kommunerne enten har indført rygeforbud på ét eller flere udendørsarealer. Der er bl.a. tale om idrætsanlæg, legepladser, udendørs spisesteder og arealer, der har tilknytning til kommunale bygninger. Det er meningen, at den strammere rygepolitik skal mindske den direkte eksponering af rygning for børn og unge samt fjerne chancen for passiv rygning.
Nogle kommuner er endda langt fremme i kampen mod rygning. I Rebild og Ishøj er det forbudt at tænde en cigaret på samtlige af kommunens udendørsområder. Også Hovedstadsregionen er med i toppen. 23 ud af 29 kommuner har indført røgfrie zoner, hvilket placerer regionen på førstepladsen.
Forbuds-kompromis
Men forbuds-samtalen har ikke fået opbakning i alle landets kommuner. I Silkeborg har et af kommunens største idrætsanlæg været modstander af rygeforbuddet - hvilket DK Nyt skrev om i december 2022. Jysk Park er hjemmebane for Silkeborg IF, og var ikke specielt glade for, at kommunen ville indføre rygeforbud på hele idrætsanlæggets areal.
Jysk Park syntes, at virksomheden i forvejen havde en tilstrækkelig rygepolitik, hvor nogle af anlæggets områder var røgfrie. Jysk Park begrundede desuden utilfredsheden med, at det var vigtigt at favne alle besøgende.
Nu ser det dog ud til, at kommunen og parken har indgået et kompromis. Det fremgår nemlig af kortlægningen, at Silkeborg er i gang med at planlægge et delvist rygeforbud på fodboldstadionets udendørsarealer.
Flere kommuner er i gang med at planlægge røgfrie zoner, og det forventes, at de resterende kommuner følger trop.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.