Regionerne må forudse at komme ud i en eksistenskamp efter meldingerne fra sidste uges sommergruppemøder i regeringspartierne og støttepartiet Dansk Folkeparti. Tre af de fire går fuldtonet ind for en nedlæggelse af regionerne, og fra det fjerde, statsministerpartiet Venstre, er signalet, at det er man 'klar til at se på'.
Regeringen er i forvejen på vej med en sundhedsreform, der med omfordeling af arbejdsopgaver og ansvar mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger også er en slags strukturreform, jfr. den seneste af slagsen, der kostede amterne livet og som den daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod bag.
Meldingen om at han, nu som statsminister, er til at forhandle med, ligner en invitation til især DF om at rejse kravet som betaling for at lægge stemmer til resten.
Udviklingen huer ikke formanden for Danske Regioner, regionsrådsformand Stephanie Lose (V). Hun frygter, at det kan skabe flere problemer, hvis regionerne nedlægges.
- Jeg må sige, at jeg er er helt overbevist om, at regionerne er løsningen på problemerne i sundhedsvæsnet. Det er ikke en helt masse ny struktur, der skaber de forandringer, vi har brug for, siger hun til Ritzau.
- Hvis man vælger at fjerne ansvaret fra fem regioner og lægger det ud i 98 kommuner, som i dag i forvejen er meget forskellige, så tror jeg, at man få flere problemer, end man har i dag, siger Stephanie Lose.
Hun medgiver dog, at der er behov for bedre sammenhæng og faglig koordinering mellem regionerne og kommunerne, og også at der skal flyttes opgaver væk fra de sygehuse, regionerne driver. Men det skal stadig være med regionerne som en del af ligningen, mener hun.
Det er i dag cirka 2,7 millioner mennesker, og sammenhængsproblemerne findes blandt de ca. 10 pct. af disse, som også er i kontakt med kommunen, siger Stephanie Lose. Hun nedtoner også forskellene mellem regionerne, som hun siger ikke er større end i lande, hvor sundhedsvæsenet er statsligt styret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.