Efter årelang kamp: Radioaktiv bunker skal endelig fjernes

MIDTJYLLAND: 150 tons radioaktivt beton skal langt om længe væk fra det centrale Aarhus.

Region Midtjylland har endelig - efter flere års kamp og en regning, der på den tid næsten er firedoblet - fået godkendt en plan for nedbrydningen af en radioaktiv bunker, der ligger under jorden på hjørnet af Nørrebrogade og Trøjborggade. Det skriver TV2 Østjylland.

- Jeg tror, det handler om, at Sundhedsstyrelsen gerne vil have, at loven er fulgt til punkt og prikke, lyder det fra Søren Baardsgaard Hansen, der er hospitalsfysiker hos Aarhus Universitetshospital og har stået i spidsen for projektet.

Ovenover den radioaktive bunker har det tidligere kommunehospital i Aarhus haft matrikel, inden det rykkede ud på universitetshospitalet i Skejby. Og det har efterhånden været en lang og sej kamp at finde frem til en plan for nedrivningen, der kan godkendes.

Nærmest hver gang, Region Midtjylland er kommet med et nyt bud på en plan for nedrivningen, er regningen vokset.

- I forhold til de problemstillinger, vi har i en afdeling i drift, så kan strålingsniveauet i bunkeren virke som bagateller, men det kan være, at fordi nedrivningen foregår udendørs i terræn udenfor et kontrolleret laboratorium, at det kan give anledning til en usikkerhed.

Partikelaccelleratorer 

I bunkeren har der stået to såkaldte cyklotroner.

Det er partikelaccelleratorer til produktion af radioaktiv væske, som man kan sprøjte ind i blandt andet kræftpatienter for at kunne finde eksempelvis tumorer mere nøjagtigt ved hjælp af PET-scanninger.

Men efter mange års aktivitet i bunkeren under Nørrebrogade har den radioaktive stråling spredt sig til de to meter tykke betonmure, som maskineriet har været indespærret bag.

- Det er nødvendigt, fordi der kommer meget stråling under drift af de her cyklotroner, men med tiden bliver der også dannet små mængder radioaktive stoffer i bygningen, og de koncentrationer, som vi får efter 10 års drift, som vi har haft her, overskrider bagatelgrænsen i lovgivningen for radioaktivt materiale, forklarer Søren Baardsgaard Hansen.

Bygninger solgt

Siden Aarhus Universitetshospital rykkede fra adressen i Nørrebrogade til Skejby tilbage i 2019, er bygningerne blevet solgt til Aarhus Universitet.

Region Midtjylland er forpligtet til at fjerne de radioaktive betonelementer, selvom man i princippet kunne have ladet dem stå i 40-50 år og lade den radioaktive stråling forsvinde af sig selv.

Men det har været en lang kamp overhovedet at få lov at påbegynde arbejdet. I alt har Region Midtjylland siden 2020 fremlagt fem planer for Sundhedsstyrelsen, der er myndighed på området. De fire første planer blev dumpet ud fra et sikkerhedshensyn.

TV2 Østjylland ville gerne have filmet den gamle bunker indefra. Det kunne af sikkerhedsmæssige årsager ikke tillades. I stedet gav Aarhus Universitetshospital unik adgang til det nuværende anlæg ved hospitalet i Skejby.

Søren Baardsgaard Hansen mener, at Sundhedsstyrelsen måske er en smule overforsigtig i forhold til den mængde stråling, der rent faktisk er i den gamle bunker.

- Strålingsniveauet nede i bunkerne er kun cirka en tiendedel af, hvad den for eksempel er i en flyvemaskine i 10 kilometers højde. Man ville kunne opholde sig bunkerne i et par tusind timer inden overskridelse af den dosisgrænse, som gælder for et medlem af befolkningen, forklarer han, mens han viser rundt i det nye anlæg i Skejby.

Væsentligt dyrere

I stedet ender Region Midtjylland nu med en millionregning, der er væsentlig større end først antaget.

- Da vi startede processen, fik vi ret hurtigt afdækket, hvad det er for nogle koncentrationer, vi har af radioaktive stoffer, og så tænkte vi, at der i hvert fald ud fra faglige betragtninger ikke er noget strålebeskyttelsesproblem i at udføre det her nedbrydningsarbejde. Men der er også en lovgivning, der skal følges, og det handler nok mere om, at der i den juridiske fortolkning er mange paragraffer, vi skal forholde os til. Og det har taget meget lang tid, forklarer Søren Baardsgaard Hansen.

Første bud fra Region Midtjylland ville koste seks millioner kroner. Tirsdag godkendte politikerne i regionens forretningsudvalg så endnu en bevilling til den femte og nu godkendte plan.

Nu er prisen 23 millioner kroner.

Overstiger grænseværdier

Selvom strålingen fra betonen i bunkeren er relativt lav, overstiger den dog stadig de grænseværdier, der findes for, hvornår noget kan betegnes som almindeligt affald.

Og når først elementerne i bunkeren er klassificeret som radioaktivt affald, tages der ingen chancer.

- Sundhedsstyrelsen behandler derfor sagen efter de regler, som gælder for dekommissioneringsopgaver (oprydning af radioaktivt affald, red.). På den måde kan vi være sikre på, at dem, der udfører nedrivningen, og de borgere som opholder sig i nærheden, beskyttes tilstrækkeligt mod stråling og mod udsættelse for radioaktive stoffer, forklarer Haraldur Hannesson, der er sektionsleder i Sundhedsstyrelsens enhed for Strålebeskyttelse.

Derfor er der ikke nogen vej udenom. Region Midtjylland er nødt til at finde tre gange så mange penge, som den i første omgang havde tænkt sig.

- Vores primære mål er, at planen skal varetage strålebeskyttelsen af arbejdstagere og befolkning. Det er det, dekommissioneringsplanen skal demonstrere, at den varetager. Og der går vi ikke på kompromis, fortæller Haraldur Hannesson.

Region Midtjylland mangler nu kun at modtage tilladelserne til nedrivningen.

Den forventes færdiggjort til efteråret. Arbejdet forventes startet i løbet af marts.