MIDTJYLLAND: Et forskningsprojekt viser, at 75 pct. har gavn af kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af OCD. Forskergruppen har nu modtaget en donation, som blandt andet skal bruges på undervisning af danske psykologer og børne- og ungdomspsykiatere i denne behandlingsmetode, lyder det fra Psykiatri og Social i Region Midtjylland.
I samarbejde med andre nordiske centre har Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov, udført det hidtil største studie af kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af OCD hos børn og unge. Forskningsprojektet viste, at cirka tre ud af fire havde god effekt af 13-14 sessioner med kognitiv adfærdsterapi. Terapien blev givet individuelt og i tæt samarbejde med forældrene.
På baggrund af studiets resultater har forskergruppen ved Per Hove Thomsen udarbejdet en manual i bogform til behandlere i hele Danmark. Gruppen har nu modtaget en donation på 688.210 kr. fra TrygFonden med henblik på at støtte en formidlingsplan for manualen. Donationen skal blandt andet bruges på at afholde symposier og undervisningssessioner, hvor psykologer og børne- og ungdomspsykiatere kan tilegne sig denne behandling.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.