MIDTJYLLAND: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov uden for Aarhus har netop fået 1,2 mio. kr. til at undersøge forskellige former for behandling af angstlidelsen OCD hos børn og unge.
Knap 100 børn og unge skal være med i projektet, hvor de vil blive behandlet med kognitiv adfærdsterapi i grupper, hvor man arbejder psykologisk med børnenes tanker, handlinger og frygt og efterfølgende sammenligne effekt og livskvalitet hos børn og unge med OCD, som i stedet for gruppebehandlingen modtager individuel behandling.
Der er kun foretaget få studier i effekten af gruppebehandling til børn og unge med OCD, hvorfor der er på nuværende tidpsunkt er begrænset viden om effekten. Sundhedsstyrelsen har i de nyeste retningslinjer for behandling af angst og OCD hos børn og unge derfor også været tilbageholdende med at anbefale denne type behandling til børn og unge.
Professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Per Hove Thomsen,, understreger dog, at projektet er helt i tråd med styrelsens retningslinjer på området og tilføjer, at styrelsen netop efterspørger forskning i gruppebehandling hos børn og unge, da effekten er mere eller mindre ukendt.
- Jeg håber, at vi med dette studie kan blive meget klogere på behandlingsmetoden, siger professoren, der sammen med psykolog og ph.d.-studerende Katja Hybel, står i spidsen for undersøgelsen.
Projektet er støttet med midler fra regionens forskningsfond og den private fond, Jascha Fonden, der yder støtte til blandt andet forskning inden for psykisk sygdom.
OCD er en alvorlig angstlidelselidelse, der ofte begynder i barndommen og ungdomsårene og ofte viser sig hos børn og unge som svære tvangstanker og tvangshandlinger i hverdagen.
Ritzau /mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.