NORDJYLLAND: En 46-årig psykisk syg mand er ved retten i Hjørring blevet idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid efter to overfald i april måned på først en politibetjent og to dage senere på personale på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, skriver Nordjyske.
Den første episode den 10. april gik ud over en af to tilkaldte betjente, da den nu dømte gik på gaden og truede folk, og her brugte en coladåse som slagvåben mod betjenten, der fik en flænge i baghovedet. I retten mente manden, at det var betjentene, der angreb ham.
To dage senere blev den 46-årige indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus, hvor han en nat gik amok på stuen. En sosu-assistent, der hørte larmen, blev overfaldet med greb om hendes hals, ligesom han rev totter af hendes hår, inden han blev overmandet af personale. I retten kunne manden ikke huske episoden forklarede han. Han valgte at modtage dommen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.