
Opfølgende behandling af borgere, der er blevet udskrevet fra sygehuse, fylder mere og mere hos landets kommuner. 98 pct. af landets kommuner melder, at de nu løser opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene.
Og opgaverne bliver flere og flere, viser en rundspørge, som KL's Momentum har foretaget.
Næsten otte ud af ti kommuner har det seneste år overtaget nye behandlingsopgaver eller øget omfanget af opgaver, de allerede løser for sygehusene. Men der mangler klare rammer for varetagelsen af opgaver - og ikke mindst økonomisk kompensation, lyder det fra KL-formand Jacob Bundsgaard.
- Udfordringen er, at det sker ukontrolleret, og at der ikke følger ressourcer med. Det betyder, at vi bliver presset på økonomien og på at have de rette kompetencer til at løse opgaverne, siger KL-formanden.
Opgaverne er mangeartede. Det kan eksempelvis være at hjælpe borgere med hjemmedialyse eller intravenøs behandling med medicin og ernæring.
'Opgaveglidning'
Ifølge Jacob Bundsgaard er der gradvist sket en 'opgaveglidning' fra sygehusene til kommunerne. Det er sket, i takt med at sygehusene er blevet større og mere specialiserede, og indlæggelsestiden er blevet meget kortere.
Set med kommunale briller er der især to problemer med det stigende antal behandlingsopgaver: Der mangler klarere rammer for, hvordan opgaverne skal varetages, og så skal der følge økonomisk kompensation med.
Som det er nu, sker løsningen af opgaverne ifølge Jacob Bundsgaard på bekostning af andre kommunale kerneopgaver.
- Op til det seneste folketingsvalg så vi eksempelvis, at Assens Kommune kom i klemme, fordi man var tvunget til at reducere den praktiske hjælp til de ældre.
- Det er jo ikke noget, man gør, fordi det er specielt spændende, men fordi man er enormt presset på det her område, siger Jacob Bundsgaard.
Stort behov for klarere rammer
Professor Jes Søgaard fra Center for Sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet mener, at behovet for klarere rammer for de kommunale sygeplejeopgaver er presserende.
- Problemet er, at der ikke rigtig er nogen plan for det, så det bliver ensartet i hele landet.
- Der mangler aftaler om det organisatoriske setup og økonomien, og så skal Sundhedsstyrelsen ind over med nogle kvalitetsstandarder, siger han.
Udfordringen er ifølge professoren, at kommunerne ser ind i en fremtid, hvor opgavernes omfang kun vil vokse:
- De næste ti år vil der komme 150.000 flere danskere over 80 år, som vil være sundheds- og plejekrævende. Så kommunerne kan ikke blive ved med at løfte opgaverne, uden at der træffes konkrete aftaler om økonomien i det, siger han.
Jacob Bundsgaard mener, at de nye opgaver skal tænkes ind i en kommende reform af sundhedsvæsenet.
- Der er et enormt behov for at rykke på det her og få draget nogle konklusioner. Det kan man ikke bare udskyde i det uendelige.
- Ikke at gøre noget sender et signal om, at man udhuler ældre- og sundhedsområdet i kommunerne. Det kan vi ikke stiltiende acceptere, siger KL-formanden.
Regeringen har bebudet en reform på sundhedsområdet. Men på et samråd tirsdag afviste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at sætte en dato på.
Fakta
- 98 pct. af kommunerne svarer i en rundspørge, at de løser behandlingsopgaver, der tidligere blev varetaget af sygehuse.
- Det kan eksempelvis være opgaver inden for hjemmedialyse, kemoterapi, blodtransfusioner, intravenøs behandling med medicin eller ernæring.
- 78 pct. af kommunerne svarer, at de inden for det seneste år har overtaget nye behandlingsopgaver fra sygehusene eller øget omfanget af opgaver, de allerede løser for sygehusene.
- 47 pct. af kommunerne oplyser, at ingen af deres aftaler med sygehusene sikrer økonomisk kompensation for de behandlingsopgaver, de har overtaget.
Kilde: KL's nyhedsbrev, Momentum
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.