Det Etiske Råd foreslår at lempe loven om rugemødre, så det fremover bliver lovligt for en rugemor at få hjælp til insemination. Det skriver Det Etiske Råd i en pressemeddelelse.

I dag er det lovligt at være rugemor i Danmark, men det er ulovligt for en rugemor at få fertilitetsbehandling.

15 ud af 16 medlemmer af rådet mener, at det vil være etisk forsvarligt at ændre lovgivningen, så rugemødre kan få hjælp i det danske sundhedssystem.

- I dag kan surrogasi i praksis ikke foregå i Danmark, fordi sundhedspersonalet ikke kan hjælpe. Det er det, vi peger på, at man skal åbne muligheden for, siger Leif Vestergaard Pedersen, der er formand i Det Etiske Råd.

Den anbefaling har Det Etiske Råd nu fremlagt for Folketingets Sundhedsudvalg. Det er op til Folketinget, om den nuværende lovgivning skal ændres.

Må ikke være kommercielt

Alle medlemmer i rådet er enige om, at kommercielt rugemorskab, hvor kvinden gør det, fordi hun får penge for det, ikke bør blive mere tilgængeligt.

Det Etiske Råd har taget emnet op, fordi det begyndte at fylde i den offentlige debat, fortæller Leif Vestergaard Pedersen.

- Vi vil hjælpe nogle af de par, som ikke kan få børn, men som brændende ønsker sig det. Men det er også vigtigt at sige, at det vil ikke afhjælpe, at der er par, der gerne vil have børn, som ikke kan få det, siger han.

Rådet har ikke forholdt sig til størrelsen på en mulig økonomisk kompensation til en rugemor. Leif Vestergaard Pedersen understreger, at hvis der skal være en kompensation, er det rådets anbefaling, at den er så lille, at den ikke kan virke som motivationsfaktor.

Det samme princip gør sig gældende ved ægdonation. Her blev det i 2016 muligt at betale 7000 kroner i kompensation til en ægdonor.

Ifølge Leif Vestergaard Pedersen er det rådets vurdering, at forslaget vil medføre, at der sandsynligvis vil komme lidt flere surrogatbørn til verden i Danmark.

/ritzau/

Det Etiske Råd anbefaler at lempe loven om rugemødre