Antallet af daglige PCR-tests bliver sænket til 10.000 fra 15. august, fordi færre testes. Det skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed fredag. Nedjusteringen sker i forlængelse af regeringens covid-19-teststrategi for resten af 2022 og de første tre måneder af 2023.
Indtil nu har man kunnet teste 20.000 personer om dagen på landets centre, men det har ikke været nødvendigt. I gennemsnit er kun 4.900 blevet testet om dagen den seneste uge.
Hvis antallet af smittede skulle stige efter 15. august, kan man dog hurtigt skrue op for daglige PCR-tests igen, oplyser styrelsen.
Antallet af PCR-tests faldt med 12 procent fra uge 30 til uge 31. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på deres hjemmeside torsdag.
Den 15. august overtager Sundhedsministeriet samtidig alle opgaver i relation til covid-19-testindsatsen. Sundhedsstyrelsen forventer, at covid-19 bliver en sæsonbetonet smitte ligesom influenza. Det skriver den på sin hjemmeside.
"Vi må forvente, at mange vil blive smittet med covid-19 i løbet af efteråret og vinteren", fremgår det på sst.dk.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.