Regeringens 2030-plan afsætter fem milliarder kr. til sundhed. Og ud af dem vurderer Danske Regioner, at de 2,1 milliarder må gå til at skaffe flere praktiserende læger.
Danske Regioner bakker op om regeringens og Folketingets ambition om at øge antallet af praktiserende læger til 5.000 i 2035. Frem mod 2030 vil det koste 2,1 milliarder kroner, altså mere end 40 pct. af de afsatte midler i 2030-planen, vurderer Danske Regioner. Ifølge PLO er der omkring 3.500 praktiserende læger i dag.
For at sundhedsvæsenet samlet set får fuld valuta for investeringen, er det nødvendigt, at almen praksis bliver udbygget i forhold til, hvordan vi kender det i dag, mener Anders Kühnau.
- 2,1 milliarder er en væsentlig investering i det nære sundhedsvæsen, og den er nødvendig, for vi er nødt til at aflaste det store pres på hospitalerne. Men hvis vi skal have det maksimale ud af pengene, er der behov for, at de praktiserende læger i fremtiden kan tage vare på de mange flere danskere med kronisk sygdom. Vi skal også finde en vej til at sikre bedre lægedækning i hele Danmark, siger han.
Pengene skal hurtigt ud
- Regeringens 2030-plan rummer en stor og flot investering i fremtidens sundhed og psykiatri, men her og nu er der behov for at få nogle af pengene hurtigt ud i driften. Ellers risikerer vi, at sundhedsvæsenet tager stor skade pga. den meget pressede økonomi, som regionerne kæmper med her og nu. Det siger Anders Kühnau (S), som er formand for Danske Regioner, i en kommentar.
- Fem milliarder kroner er en stor investering i fremtidens sundhed. Men det er helt afgørende, at pengene meget snart kommer fra papiret og ud i virkeligheden, hvor de kan gøre en forskel for patienterne og personalet. Vores sundhedsvæsen er meget hårdt presset lige nu og her, og hvis vi venter for længe med at tilføre midler, risikerer vi, at skaderne bliver meget svære at rette op på, siger Anders Kühnau.
Han understreger, at investeringen på fem milliarder på længere sigt vil gøre en stor og positiv forskel for sundhedsvæsenet.
- I regionerne vil vi også i fremtiden kunne tilbyde de bedste behandlinger til danskerne, og det kræver, at vi konstant følger med udviklingen inden for teknologi og medicin. Samtidig ser vi ind i en fremtid med flere ældre og flere kronikere, og derfor er det nødvendigt, at vi styrker og udbygger det nære sundhedsvæsen. Det skal en stor del af midlerne gå til, siger Anders Kühnau.
Stigende pres på sundhedsvæsenet
Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at presset på sundhedsvæsenet fortsat vil stige i de kommende år. Samtidig er det naturligt, at befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet også stiger, i takt med at der udvikles nye behandlingsmuligheder.
Her og nu er situationen imidlertid, at regionerne vender hver en sten for at få budgetterne til at hænge sammen. Det skyldes bl.a. meget store udgifter til tilskudsmedicin, som i år stiger med 1,5 mia. kr., og samtidig stiger udgifterne også generelt til almen praksis.
- Det er penge, som skal findes andre steder, og vi kommer ikke udenom at finde en stor del af dem på hospitalerne. Det er naturligvis ikke noget, som gør sundhedsvæsenet stærkere. Vi har derfor i meget høj grad brug for, at nogle af de lovede milliarder kommer ud og virker i sundhedsvæsenet hurtigt, siger Anders Kühnau.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
