
HOVEDSTADEN: En omfattende efterforskning af forholdene i Charlottenlund Lægehus er nu overstået, og der bliver i starten af januar rejst tiltaler mod to læger mistænkt for at have svindlet for 6 mio. kr., skriver Politiken. I alt fire personer fra lægehuset er sigtet for bedrageri eller medvirken til bedrageri.
Som tidligere fortalt blev lægehuset allerede i oktober 2021 forsøgt lukket af regionerne og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) med virkning fra 1. februar 2022, men Københavns Byret tillagde i januar i år klinikejernes skadevirkning større vægt end det offentliges interesser, hvorfor sagsanlægget fik opsættende virkning - og klinikken fortsatte.
Landssamarbejdet for Almen Praksis (LSU) havde ellers inden da afgjort, at lægerne på klinikken gentagne gange havde påført regionen unødige sygehjælps- og lægemiddeludgifter, der "samlet set udgør en meget alvorlig misligholdelse af overenskomst om almen praksis", og de to ejere fik frataget deres ydernumre.
Artikler i Politiken i 2021 har afdækket, at lægehuset fakturerede regionen for konsultationer, behandlinger og ydelser, som patienterne ikke kunne genkende. Samt at ydelser til fodboldspillere fra superligaklubber tilsyneladende er blevet faktureret ved både klub og region, og at cpr-numre fra lægehusets egne ansatte og deres familier er blevet brugt til, hvad der ligner systematisk overfakturering.
I oktober 2021 beslaglagde politiet 6 mio. kr., og Region Hovedstaden har rejst et tilbagebetalingskrav mod de to ansvarlige læger på 6,2 mio. Senioranklager Benthe Pedersen Lund vurderer over for avisen, at sagen kan komme for retten i Lyngby i midten af næste år, og at den vil tage op til tre måneder. Strafferammen for bedrageri går op til 8 års fængsel.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.