AARHUS: En ansat ved et testcenter i Aarhus blev søndag slået med knyttet næve i hovedet. Gerningsmanden kom også med racistiske tilråb mod den ansatte, der er mørk i huden, oplyser Østjyllands Politi. Volden skete, da poderen var gået udenfor ved testcentret i Nobelparken.
Offeret, en mand på 25 år, har oplyst til politiet, at han kort før middag var gået ud med en affaldspose. Der opstod en kontrovers, da han ved containerne mødte en mand, som havde ladet sit mundbind falde til jorden. Efter at have været udsat for flere nedladende bemærkninger besluttede den 25-årige at gå igen for ikke at optrappe situationen, fremgår det af politiets offentlige døgnrapport.
Kort efter var han atter ude ved containerne. "Hey" blev der råbt. Da han vendte sig om, fik han et knytnæveslag i hovedet. Gerningsmanden råbte flere racistiske skældsord efter ham og løb væk, lyder referatet. Mandag efterlyser politiet oplysninger i sagen, og i den forbindelse er der udsendt et signalement af voldsmanden.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.