Anonym rådgivning blandt anbefalinger til at begrænse unges brug af opioider
Der er behov for et bedre, systematisk samarbejde mellem ungdomsuddannelser og kommuner samt rådgivning om brug af opioider og benzodiazepiner (BZ). Det konkluderer Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet i en ny rapport med syv konkrete anbefalinger.
Smertelindrende opioider og angstdæmpende BZ kan i Danmark relativt let og billigt købes på sociale medier, i kiosker eller via venner og bekendte.
Læg dertil, at Sundhedsstyrelsen i 2021-2022 har registreret en stigning i opioidforgiftninger blandt unge mellem 16 og 25 år, og at Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet nu peger på enkelte opioider som de farligste stoffer i Danmark.
Det har fået Sundhedsstyrelsen til at understrege vigtigheden af, at ”kommunerne har fokus på den lokale stofforebyggende indsats”.
Fra myndigheder eller rappere
- Brugen af stofferne kan være usynlig, fordi indtaget bl.a. foregår på værelset derhjemme og hverken lugter eller nødvendigvis skaber larmende unge. Det er en af grundene til, at der givetvis er et stort mørketal. Vi mangler viden om, i hvilke sammenhænge unge indtager stofferne, hvorfor de gør det, og hvordan de selv ser på brugen, siger Henrik Vigh, der er professor og leder af Kriminologisk Observatorium ved Institut for Antropologi, KU.
- Med undersøgelsen belyser vi unges faktiske adfærd og de miljøer, hvori stofferne benyttes. Det er en forudsætning for at kunne lave en mere effektiv forebyggende indsats.
Undersøgelsen inddrager flere hundrede interviews med unge gennemført på gader, caféer, barer, spillesteder m.v. i hovedstaden. Det har ifølge projektleder Jacob Fischer Møller givet ny viden om unges syn på stofferne.
- Vi kan se, at en del unge ikke opfatter opioider og benzodiazepiner som hårde stoffer, fordi det er receptmedicin i pilleform og derfor opleves som ’safe’. De unge taler om opioider og benzodiazepiner og ved, hvad det er, men mange får deres viden fra rappere, der romantiserer stofferne, i stedet for myndighederne. Spørgsmålet er, hvem vi foretrækker, der oplyser de unge, siger han.
Uddrag fra rapporten
"De unge bruger opioider og BZ for at leve op til kravene i en præstationskultur, til at håndtere uro i familien og til at selvmedicinere mod stress og angst. Hash ses som en mildere, men relateret rus til opioider og BZ, men bør ikke overskygge mistrivsel som den egentlige motivation for at prøve stofferne. Hvor fx tramadoler (opioid) især bruges til at være social eller håndtere pres på uddannelsen eller arbejdet, bliver fx Xanax (BZ) i højere grad brugt til at give slip på kontrol, ansvar og tanker især i kombination med alkohol".
"Tramadoler og Xanax’ lave pris øger dealernes incitament for at sælge pillerne i ark, det vil sige i større mængder snarere end enkeltvis. Derudover er pillerne let tilgængelige i de københavnske kiosker og på sociale medier, hvor de unge primært skaffer dem".
"Rådgiverne efterspørger oplysning til de unge fra myndigheder og uddannelser. Oplysning kan ifølge dem reducere overforbrug og uhensigtsmæssigt blandingsforbrug".
"Pårørendes arbejde med deres børns misbrug af opioider og BZ udgør et betydningsfuldt bidrag til indsatsen mod unges misbrug af stofferne, men de pårørende oplever ikke at blive anerkendt og understøttet".
"llegalt fremstillede opioider og benzodiazepiner eller receptmedicin som f.eks. Oxycontin, Dolol og Xanax bliver brugt af unge til at bekæmpe social angst, rastløshed og uro."
"Opioiderne og BZ består af en række medikamenter og stoffer som f.eks. tramadol, oxycodon, kodein, morfin og fentanyl samt konkrete mærker som Dolol, Oxycontin og Xanax."
Mere oplysning, rådgivning og viden
Det stigende og ofte usynlige forbrug af stofferne har fået Københavns Kommune til at efterspørge en undersøgelse af unges brug af opioider og BZ for at afdække, hvad kommuner og andre aktører bør rette fokus på i indsatsen.
Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet er på den foranledning kommet med syv konkrete anbefalinger:
- Et bedre og systematisk samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og kommunerne for at sikre adgang til behandling og tilstrækkelig viden
- Krav om proaktive rusmiddelansvarlige på alle ungdomsuddannelser. Man kan overveje at gøre det samme med lignende i udskolingen.
- Indretning af tilbud til at understørtte de pårørende.
- Anonym rådgivning til unge med misbrug uden underretningspligt. Det kan få især flere minoritetsetniske danskere til at benytte sig af tilbuddene.
- National vidensbank, der kan udveksle viden med de kommunale tilbud.
- Oplysningskampagne i øjenhøjde fra de ‘rigtige’ kommunikationskanaler.
- Kortlægning af medicineringspraksisser forbundet med opioider og benzodiazepiner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
