Det er nu muligt at få sit andet stik med Pfizer-vaccinen allerede tre uger efter første stik. Det er tidligere end hidtil, oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Hidtil har det først været muligt at bestille tid til sit andet stik, fire uger efter at man har fået det første stik. Men nu er det interval altså kortet ned med en uge, så man kan blive færdigvaccineret tidligere. Ændringen hænger sammen med, at myndighedernes booking-system er gjort mere smidigt, så det er muligt at fremrykke sin tid.
For vaccination med Moderna-vaccinen gælder der stadig et interval på fire uger mellem første og andet stik. Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er lidt under 2,5 millioner danskere færdigvaccinerede imod coronavirus. Det svarer til cirka 43 pct. af den samlede befolkning. Alle over 12 år er blevet inviteret til vaccination imod coronavirus.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.