Andelen af demensramte ældre falder kraftigt

Risikoen for at blive ramt af en demenssygdom er faldet. Temmelig kraftigt endda. Det viser et studie udført af forskere ved institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, skriver Kristeligt Dagblad.

Andelen af kvinder, der årligt diagnosticeres med demens eller sættes i behandling med demensmedicin, er faldet med hele 34,2 procent i perioden fra 2005 til 2018, viser studiet, der blev publiceret i efteråret. For mænd er der tale om et fald på 22,5 procent.

Det er ikke lykkedes forskerne at finde frem til hele forklaringen på den positive udvikling, men en del af faldet kan forklares med tre hovedfaktorer, siger professor ved center for sund aldring på Københavns Universitet Rudi Westendorp, der er en af forskerne bag studiet.

- For hver generation af ældre ser vi, at risikoen for udvikling af demens falder betydeligt. Hovedårsagen er, at de, der er ældre i dag, er vokset op under langt bedre levevilkår end generationerne før dem. Det gælder eksempelvis hvad angår den kost, man har indtaget gennem opvæksten, de økonomiske forhold og de muligheder, man har haft for uddannelse. Det har alt sammen en påvirkning på hjernereserverne, og jo bedre det står til med dem, desto mindre risiko er der for demens.”

En anden årsag er, at vi individuelt er blevet bedre til at passe på vores hjerne, fortsætter Rudi Westendorp.

Det gælder eksempelvis, at færre ryger, flere motionerer, og at medicinforbruget blandt ældre generelt er faldet.

- Den tredje forklaring kan findes i, at ældre i dag er blevet bedre til at holde hjernen i gang. Hvis man ikke bruger hjernen, går den i stå, og risikoen for at udvikle demens bliver betydeligt større. I dag bliver folk ældre og ældre, men mange ældre er også mere aktive end førhen både fysisk og socialt. Det gavner hjernen betydeligt, siger Rudi Westendorp.

Antal stiger alligevel

Selvom undersøgelsen viser, at risikoen for at blive ramt af demens er faldende, vil antallet af ældre, der lever med en demenssygdom, alligevel stige de kommende år. Det skyldes, at antallet af ældre generelt er hastigt voksende, og at levealderen stiger.

Hvor det i dag er cirka 87.000 danskere over 65 år, der er ramt af en demenssygdom, vil man i 2050 være oppe på 137.500, anslår et nyt internationalt studie, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Lancet, hvori der er udført fremskrivninger for demensområdet i en lang række lande.

Så meget desto vigtigere er det, at man fortsat har fokus på, hvordan man kan nedbringe risikoen for demens, mener Nis Peter Nissen, direktør for Alzheimerforeningen.

- Det er jo meget glædeligt, at andelen af ældre, der rammes, ser ud til at falde for hvert årti, der går. Men det er jo ikke sket af sig selv. De positive forskningsresultater viser, at det batter, når der bliver gjort en indsats, siger han.

- Men desværre kan man ikke bare læne sig tilbage og sige: ’Skønt! Nu går det den rigtige vej’. Demenssygdomme er medvirkende årsag til et stort pres på sundhedssektoren i det hele taget, og det ser kun ud til at blive større de kommende år på grund af den demografiske udvikling. Og så aner vi heller ikke, hvilken indflydelse det vil have på udviklingen i andelen af demensramte, at så mange danskere i disse år rammes af eksempelvis diabetes og stress. Derfor er det meget vigtigt, at der fortsat bliver sat ind.

Risiko for tydelige A- og B-hold

Pernille Tanggaard Andersen er professor i sundhedssociologi ved Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med demensområdet og forsker i social ulighed i sundhed. Også hun ser faldet i andelen af ældre, der rammes af demens, som fantastisk godt nyt.

Samtidig peger hun dog på, at udviklingen muligvis vil komme til at tydeliggøre skellet mellem de bedst og dårligst stillede ældre.

- Det, at vi får flere ældre, vil muligvis skabe et scenarie, hvor der bliver et mere tydeligt A- og B-hold blandt dem. Det skyldes det faktum, at levevilkår, uddannelse og indkomstniveau i høj grad hænger sammen med risikoen for sygelighed, og det kan også spille ind på udviklingen af demens, og hvordan det er at leve med demens, siger hun og understreger, at man trods den positive udvikling ikke bør anse demensområdet som en mindre udfordring for sundhedsvæsenet de kommende år.

Spørger man Rudi Westendorp, er der dog grund til optimisme.

Han tror ikke på, det vil lykkes at komme sygdommen helt til livs, men selvom antallet af demensramte de kommende år er stigende, mener han, at den på sigt vil falde.

- Forskningsmæssigt er der intet belæg for, at udviklingen ikke vil fortsætte med at gå den rigtige vej, og så er der stor chance for, at antallet af demensramte vil falde kraftigt om et par generationers tid. Der er en tendens til, at man ofte ser meget sort på udviklingen inden for demensområdet, men vores resultater viser, at der er god grund til at være optimistisk, siger han.