En række almene boligområder med tusinder af beboere risikerer på grund af coronakrisen at ende på ghettolisten - eller endda på den hårde ghettoliste. Det skyldes, at stigende arbejdsløshed og dalende indtægter gennemsnitligt rammer beboere i almene boliger hårdere end resten af befolkningen. Det viser en analyse fra Danmarks Almene Boliger, skriver Information.
Analysen kommer frem til, at to nye områder vil komme på ghettolisten i 2021, hvis man tager udgangspunkt i et mildt scenarie for antallet af arbejdsløse, mens i alt fire områder vil komme på listen, hvis man tager udgangspunkt i et pessimistisk scenarie.
Derudover ser syv eksisterende ghettoer ud til at ende på den hårde ghettoliste i 2021. For at komme på den hårde ghettoliste skal et boligområde de seneste fire år have opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. Tre af de eksisterende syv ghettoer stod ellers til at komme helt af ghettolisten, hvis beskæftigelsen var fortsat med at stige, som den gjorde før coronakrisen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.