dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi
Det overordnede mål med det nye ambulante tilbud er, at patienterne får en bedre livskvalitet med færre bivirkninger.
Region Midtjylland

Midtjylland:
Ambulant tilbud skal give patienter en bedre livskvalitet

Et nyt tilbud om nedtrapning og udtrapning af medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland bliver nu til virkelighed.
4. APR 2025 7.23

MIDTJYLLAND: Arbejdet med et nyt ambulant tilbud om nedtrapning og udtrapning af medicin er nu kommet så langt, at det forventes at blive igangsat i fjerde kvartal af 2025. 

Tilbuddet, der får hjemme i Regionspsykiatrien i Horsens, blev til i forbindelse med vedtagelsen af en ny psykiatriplan for Region Midtjylland tilbage i december 2023. Målgruppen er voksne med skizofreni, der er stabile og motiverede for udtrapning, og hvor tilbuddet efter en faglig vurdering vurderes at være relevant.

- Det er et helt nyt tilbud, som jeg håber, mange patienter fremover vil kunne få gavn af. Vi har brug for at få erfaringer med en sådan indsats. Medicin kan virke forskelligt, og nogle patienter kan få svære bivirkninger under behandlingen, der har betydning for deres livskvalitet, siger Else Søjmark (S), formand for psykiatri- og socialudvalget. Hun fortsætter:

- Derfor har de brug for at blive udtrappet eller nedtrappet af medicinen. Tilbuddet vil være regionsdækkende, og dermed vil vi også have nogle bredt dækkende erfaringer med det nye tilbud, når det skal evalueres om tre år. 

Bedre livskvalitet 

Den overordnede ambition med tilbuddet er, at patienterne oplever en bedre livskvalitet med færre bivirkninger. 

Regionen vurderer, at mellem 40 til 75 patienter vil benytte tilbuddet, hvori patienterne bl.a. vil blive fulgt tæt ved hjælp af flere måleredskaber. Fx vil man især holde øje med risiko for livsstilssygdomme.

I Region Hovedstaden har man gode erfaringer fra et lignende projekt: Her viser resultaterne at 9 procent af patienterne blev medicinfri, og 52 procent fik reduceret deres antipsykotiske medicin med mindst 50 procent.  

Nyt ambulant tilbud om nedtrapning/udtrapning af medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland:
  • Tilbuddet vil være åbent for alle stabile patienter fra hele regionen.
  • Målgruppen er voksne med skizofreni, der er stabile og motiverede for udtrapning, og hvor tilbuddet efter en faglig vurdering vurderes at være relevant.
  • Det er kun Psykiatrien, der kan henvise til tilbuddet, blandt andet grundet det lave antal patienter, der kan tilknyttes indsatsen.
  • Der arbejdes på at igangsætte en forskningsindsats, der kan vurdere effekten af hele eller dele af behandlingsindsatsen.

Kilde: Region Midtjylland

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/ambulant-tilbud-skal-give-patienter-en-bedre-livskvalitet

GDPR