
Det er som at tisse i bukserne at bruge elever til at lukke bemandingshuller i ambulanceberedskabet, mener paramediciner Rune Faxøe Larsen, der er tillidsmandssuppleant og praktikvejleder ved Falck i Taastrup.
- De risikerer at komme ud til store ulykker med tilskadekomne og få et traume eller posttraumatisk stress, siger han.
- Og så stopper de.
Med en dispensation fra Sundhedsministeriet i hånden har offentlige og private ambulanceoperatører siden 20. december sidste år kunnet indsætte elever, der har gennemført tredje skoleperiode på ambulancebehandleruddannelsen, som andenmand i ambulancerne.
Frygt for at nødordning fortsætter
Efter at præhospitaldirektøren i Region Sjælland, Benny Jørgensen, ifølge dr.dk tidligere på året luftede tanken om at se på, om løsningen kan blive permanent, frygter fagforeninger og behandlere, at det kan gå den vej, når dispensationen udløber 20. juni.
Det vil skade elevernes læring og lægge ekstra pres på det uddannede ambulancepersonale, mener flere fagfolk.
- Med en uddannet makker er man godt aflastet på en 12 timer lang vagt, og står man med en kritisk patient, kan man spørge: ‘Ser du det samme som mig?’, siger formand for Reddernes Fagforening Kim Volder Hammershøj, der selv er redder.
Normalt kører eleverne som minimum med som tredjemand indtil sjette praktikperiode, hvor de efter uddannelsesplanen kan begynde at køre som andenmand, indtil de i ottende og sidste praktikperiode igen skal køre som tredjemand.
Abonnenter på Kommunen.dk kan læse hele artiklen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.