Alle børn under 16 år er fra dags dato undtaget for at skulle vise coronapas. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse torsdag aften. Hidtil har det kun været børn under 15 år, der ikke har skullet vise coronapas. Regelændringen skal ses i lyset af, at børn fra 12 til 15 år inden længe vil blive tilbudt vaccination mod coronavirus.
I en ny vaccinationsplan fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at de 12-15-årige vil få invitationer fra 19. juli og fremefter. Sundhedsstyrelsen forventer, at alle borgere, der måtte ønske det - herunder de 12-15-årige - vil være færdigvaccinerede mod coronavirus inden 29. august.
Ud over ændringen af, hvem der er undtaget for at skulle vise coronapas, er der fra dags dato også trådt andre nye regler i kraft for coronapasset. Fremover vil en negativ PCR-test således give et gyldigt coronapas i Danmark i 96 timer - eller fire døgn - i stedet for som tidligere 72 timer. Gyldigheden af en negativ lyntest er uændret 72 timer.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.