dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Akuttelefonen bryder løfte til syge børn

KORT NYT
2. SEP 2014 6.13

HOVEDSTADEN: Region Hovedstadens ledelse løber nu fra tidligere løfter om, at 1813 vil sende vagtlæger til syge børn, der har brug for at blive set af en læge. I stedet skal der nu helt særlige omstændigheder til for at få besøg i hjemmet. Alle andre børn skal ud i bil, taxa eller bus, skriver MetroXpress.

Det fremgår af en ny instruks, som Hovedstadsregionens administration netop har udsendt til sine vagtlæger, og som MetroXpress er kommet i besiddelse af.

- Det er groft løftesvigt, og det er også helt urimeligt at børn med for eksempel diarre, stærke øresmerter, høj feber eller vejrtrækningsbesvær skal på lang køretur i bil, taxa eller måske ligefrem i bus, hvis forældrene ikke har andre muligheder, kritiserer praktiserende læge Søren Brix Christensen, der selv tidligere har kørt lægevagt i regionen.

Også formand for de praktiserende lægers organisation, PLO, Birgitte Alling Møller advarer mod de store afstande til akuthospitalerne og ikke mindst mindrebemidlede forældres transportproblemer. I Region Hovedstaden afviser enhedschef og læge Peter Gjersøe løftebrud og social ulighed.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/akuttelefonen-bryder-loefte-til-syge-boern

GDPR