dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksocial
doi
doi

Kritikken hagler fortsat ned over 1813

Akuttelefonen skaber kaos på børneafdelinger, ambulancer bliver sendt på unødige ture og 1813 giver flere opkald til 112, lyder den seneste kritik
27. JAN 2014 16.10

HOVEDSTADEN: Det meget omtalte, og uskældte, nye akutsystem i Region Hovedstaden er fortsat genstand for debat her fire uger efter lanceringen den 1. januar. Den seneste uges kritik handler om, at akutordningen skaber kaotiske tilstande om natten på børneafdelingerne i hovedstadsområdet, hvor det vælter ind med børn, der indlægges via 1813-telefonen, uden at der er personale nok til at tage sig af dem, skriver Berlingske. På Hvidovre Hospital er antallet af kontakter på børneafdelingen to- til tredoblet om natten, siden 1813-ordningen blev indført.

- Det er en uacceptabel situation for børnene og deres forældre. De bliver urolige over at blive henvist til indlæggelse med noget, som de ikke havde troet var så alvorligt, og de kommer til at sidde længe og vente. Samfundsøkonomisk er det også en meget dårlig udnyttelse af ressourcerne, siger reservelæge og kommende børnelæge Chen Zhan, som er fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Hvidovre Hospital.


Ekstra arbejde til ambulancerne

Og de mange opkald til 1813 giver også ekstra arbejde for hovedstadens ambulancereddere, som nu hævder, at de sendes på flere og unødvendige ture på grund af det nye akutsystem.

- Jeg hører fra redderne, at der er kommet flere ture, som skulle have været håndteret af 1813. Nogle af dem skulle ikke have været kørt med ambulance, siger Jakob Andersen, formand for 3F Københavns Chauffører til Berlingske.

I Region Hovedstaden afviser man også, at der efter nytår er kommet flere og unødvendige ambulanceture.

- Det kan vi slet ikke genkende. Der, hvor man er i tvivl, skal man sende en ambulance. Det kan godt vise sig, at det ikke var behovet, men når det foregår over telefonen, kan det være svært at vurdere, og så skal man have høje sikkerhedsgrænser, siger Jan Nørtved Sørensen, enhedschef hos akutberedskabet.

I følge Beredskabinfo giver den kaotiske start på 1813 mindelser om den mindst lige så kaotiske start på regionens nye ambulancestruktur i 2009, hvor utallige akutte ambulanceudrykninger blev forsinket. Siden årsskiftet er der sket en stigning i antallet af 112-opkald, men kun om ca. 10 ekstra opkald om dagen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dk-sundhed.dk/artikel/kritikken-hagler-fortsat-ned-over-1813

GDPR