Et næsten samlet folketing har mandag indgået aftale om en 10-årsplan for psykiatrien, så der tilføres flere penge, indføres rettigheder til de unge og ventetiden nedbringes.
18-24-årige med angst og depression skal tilbydes behandling inden for 30 dage, ellers skal de have tilbud om behandling i privat regi. Der afsættes midler til at nedbringe de lange ventelister på området.
- Det er en historisk milepæl. Vi sætter handling bag mange års gode intentioner. Vi fuldender et historisk løft af psykiatrien, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ved præsentation af aftalen.
Regeringen har indgået aftalen med alle de partier, som kom i Folketinget ved det seneste valg. Kun Borgernes Parti, som er kommet til senere, er ikke med.
Der tilføres ifølge sundhedsministeren et permanent årligt løft til psykiatrien på 4,6 milliarder kroner ekstra fra 2030 sammenlignet med 2019.
- Det svarer til et løft på 35 procent. Jeg tror ikke, at man kan pege på mange andre velfærdsområder, der får så markant et løft. Men jeg tror heller ikke, at man kan pege på mange andre områder, der har haft så stort et behov, siger Sophie Løhde.
Af aftalens finansiering fremgår, at der til de nye initiativer i psykiatrien afsættes i alt 2,6 milliarder kroner til kommuner og regioner i 2030.
Med tiårsplanen får børn og unge desuden ret til redning og behandling i et sammenhængende forløb. Behandling kan påbegyndes, inden udredningen er afsluttet.
Med aftalen styrkes de opsøgende og udgående teams, der skal støtte patienter med svære psykiske lidelser, så det kan forebygge indlæggelser for den patientgruppe.
- Hvis man har en psykisk lidelse, skal det ikke være ensbetydende med, at man også er socialt udsat, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Der afsættes 300 millioner årligt fra 2030 til opsøgende teams, og 70 millioner kroner til mere opsøgende gadearbejde. Disse midler indfases løbende fra henholdsvis 2025 og 2026.
De svære psykisk syge har som patientgruppe i særlig grad haft behov for hjælp. Det påpeger både Enhedslisten og De Radikale på pressemødet.
- De svære psykisk syge er nogle af dem, der er blevet svigtet mest, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
- Vi ved, at det virker. Jeg er virkelig glad for, at det er kommet med i aftalen, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R).
Fakta om ’En samlet 10-årsplan for psykiatrien’
Psykiatrien tilføres med den samlede 10-årsplan yderligere 4,6 milliarder kr. i 2030 sammenlignet med 2019. Det svarer til et løft på 35 procent. Der er tale om et varigt, årligt økonomisk løft.
Den nye psykiatriaftale, der bygger oven på tidligere politiske aftaler fra 2022 og 2023 og tilsammen udgør den samlede 10-årsplan, indeholder blandt andet følgende centrale initiativer:
- Unge får ret til hurtig behandling for angst og depression:
18-24-årige med angst og depression får ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Behandlingen vil være uden egenbetaling og giver den unge ret til et privat alternativ, hvis der ikke kan tilbydes behandling inden for fristen. - Lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge udvides:
Børn og unge, der mistrives psykisk eller har symptomer på psykisk mistrivsel, skal have hurtigere og bedre hjælp og støtte, så deres tilstand ikke forværres, og de får brug for behandling i sygehuspsykiatrien. Derfor skal de lettilgængelige behandlingstilbud i kommunerne udvikles og udvides, så flere kan få gavn af dem. - Ny patientrettighed: Børn og unge får ret til sammenhængende udredning og behandling:
Børn og unge skal tilbydes et sammenhængende forløb, hvor de får hjælp og behandling allerede mens udredningen er i gang, eksempelvis samtaleterapi. Udredningsforløbet skal være påbegyndt senest 30 dage efter henvisningen, og barnet eller den unge skal være opstartet i behandling senest 60 efter henvisningen. Derudover styrkes retten til det udvidede frie sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien, så de fremover oplever et sammenhængende forløb med færre skift. - Flere opsøgende og udgående teams skal forebygge akutte genindlæggelser:
Mennesker med svære og komplekse psykiske lidelser, der har været indlagt i sygehuspsykiatrien, bliver ofte genindlagt, fordi de for eksempel kan have svært ved at følge en ambulant behandling. Derfor skal de opsøgende og udgående teams styrkes, så man kan understøtte behandlingen uden for sygehusene og dermed forebygge akutte genindlæggelser. - Nye afklaringspladser i kommunerne:
Socialt udsatte patienter, der udskrives fra sygehuspsykiatrien, skal hjælpes bedst muligt videre. Der bliver derfor oprettet nye afklaringspladser, hvor borgere i forlængelse af en indlæggelse tilbydes socialfaglig støtte og kan opholde sig, mens kommunen afklarer, hvilken hjælp og støtte den enkelte brug for. - Flere sociale akuttilbud:
Mennesker, der oplever en akut psykisk krise, men som ikke har brug for at blive indlagt, skal have bedre støtte, omsorg og rådgivning. Derfor skal der oprettes sociale akutilbud, hvor borgere kan få hjælp til at undgå en unødvendig indlæggelse og støtte til at fortsætte på job eller i uddannelse.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
/ritzau/
Opdateret 13.28
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
