I alle fem regioner har en række kommuner nu fået del i en pulje til at styrke og videreudvikle den kommunale sundhedsindsats med fokus på blandt andet at forebygge genindlæggelser. I alt drejer det sig om 61 kommuner, som nu får adgang til 101 mio. kr.
Pengene skal bruges til blandt andet at forebygge genindlæggelser af ældre medicinske patienter.
- Puljen er gået til projekter, som kan hjælpe patienterne i deres nærmiljø og undgå, at de bliver indlagt eller genindlagt unødvendigt – vi har især haft fokus på at hjælpe særligt udsatte patientgrupper som ældre medicinske patienter og personer med kroniske eller psykiske lidelser, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V).
I alt 79 kommuner har ansøgt om penge til 105 projekter, hvoraf 61 kommuner altså fik penge til 69 projekter. Et krav til ansøgerne har været, at projekterne skulle understøtte Udvalget for det Nære og Sammenhængende Sundhedsvæsens anbefalinger fra juni 2017.
- Det har også været vigtigt, at pengene gik til en bred vifte af kommuner, således at vi sikrer en god geografisk dækning i arbejdet med at styrke de nære indsatser i kommunerne, siger ministeren, der derfor er glad for en nogenlunde geografisk lige fordeling.
De 61 kommuner fordeler sig med 6 i Region Nordjylland, 14 i Region Midtjylland, 13 i Region Syddanmark, 11 i Region Sjælland og 17 til i Region Hovedstaden. Det samlede udmøntede beløb er cirka 101 mio. kr.
Der er desuden givet betinget tilsagn til yderligere 10 projekter i 2017 og 7 projekter i 2018, som kan tildeles midler, såfremt en række supplerende oplysninger indsendes. Derudover er der fortsat midler, som ikke er udmøntet, og derfor genopslås puljen i 2018.
Se listen over projekterne her
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.