MIDTJYLLAND: Sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus Susanne Lauth rykker til samme stilling på på Aarhus Universitetshospital fra 1. september. Her afløser hun Inge-Pia Christensen, der gik på pension den 1. april.
Foto: Region Syddanmark
Inden Sydvestjysk Sygehus var 58-årige Susanne Lauth vicedirektør på Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors. Med ansættelsen på AUH kommer hun sammen med de to lægefaglige direktører Jørgen Schøler Kristensen og Claus Thomsen samt hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.og hospitalsdirektøren til at udgøre den øverste ledelse for universitetshospitalets mere end 10.000 medarbejdere.
- Fokus er at give patienterne den ypperste behandling og pleje. Det er et stærkt afsæt, som jeg gerne vil bidrage til fortsat at udvikle og fastholde gennem god drift, udvikling, uddannelse og forskning, så hospitalet kan forblive en del af den internationale hospitalselite og AUH både kan fastholde og tiltrække dygtige og ambitiøse ledere og medarbejdere til gavn for patienterne, siger Susanne Lauth, der har to voksne, udeboende børn og bor i Vejle med sin mand.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.