SJÆLLAND: En række operationer blev udskudt, da coronakrisen ramte Danmark og truede sundhedsvæsenet. Sammenlignet med samme periode i 2019, blev der i uge 10 til uge 32 foretaget 65.500 færre operationer, skriver B.T.
- Der er en kæmpe pukkel af operationer og behandlinger, og det er meget alvorligt for rigtig mange patienter, siger Morten Freil, som er direktør for Danske Patienter.
Det er særligt i Region Sjælland, der har måtte udskyde mange operationer. Her er der foretaget 35 pct. færre operationer i 2020. Region Nordjylland har foretaget 14 pct. færre operationer i år, hvilket er den mindste reduktion blandt regionerne.
Det går dog den rette vej igen med ventelisterne, fortæller regionsrådsformand Heino Knudsen (S) til TV2 Øst.
- Vi har lagt en plan, der betyder, at ventelisterne er væk til den 1. januar, hvor patientrettigheder som behandlings- og udredningsgarantien bliver genindført. Det kan kun lade sig gøre, fordi personalet på sygehusene gør en helt ekstraordinær indsats for at få puklen væk, siger han.
Afviklingen af den ekstra venteliste kommer dog med en række forbehold.
- Coronavirus, og hvordan den udvikler sig, er en ubekendt faktor. Men indtil videre går det rigtig godt med at afvikle puklen, siger Heino Knudsen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.