
MIDTJYLLAND: Forligskredsen i Region Midtjylland er blevet enige om at afsætte 60 mio. kr. til psykiatri og nære sundhedstilbud. Pengene er afsat som en del af budgetforliget 2019, der blev indgået tidligere i år.
- Pengene gør først gavn for patienter og ansatte, når de kommer ud og bliver omsat til konkrete initiativer. Jeg er rigtig glad for, at vi i enighed nu sætter de ekstra midler, vi afsatte, i arbejde, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
50 mio. kr. til psykiatrien
Psykiatrien får 50 mio. kr. til blandt andet flere ansatte, videreførsel af buffersenge og fra 2020 flere sengepladser, og så skal samarbejdet med pårørendeforeninger, læger og kommuner styrkes.
Desuden får børne- og ungdomspsykiatriens tværfaglige udgående teams i Herning, Viborg og Aarhus penge til at fortsætte.
10 mio. kr. til nære sundhedstilbud
De nære sundhedstilbud styrkes med 10 mio. kr. til blandt andet at flytte flere opgaver fra hospitalerne ud til sundhedshuse tættere på borgerne.
Desuden skal læger, hospitaler og kommuner samarbejde om at sikre, at borgere i højere grad bliver behandlet hjemme eller i nærområdet, hvis der ikke er behov for akut indlæggelse.
ibs
Se fordelingen i regionens pressemeddelelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.