54 kommuner er nu over grænsen, hvor myndighederne anbefaler særlige tiltag såsom adskillelse af børnegrupper i skoler og daginstitutioner og ekstra test. Det viser dagens tal fra Statens Serum Institut.
Værst står det til i Herlev, som har en incidens på 1.058, efterfulgt af Tårnby, Fanø, Morsø, Greve, Hvidovre, Ishøj, Gentofte, Rødovre og Brøndby.
Skanderborg og Halsnæs er med på listen med særlige tiltag, men her incidensen kommet under 400 igen, så det er et spørgsmål om dage, før anbefalingen ophæves igen.
På sogneniveau er der anbefaling om særlige tiltag i 112 sogne landet over. Værst står det til i Bedsted sogn i Tønder med incidens 5.935 - altså næsten seks pct. af befolkningen, som er testet positiv den seneste uge.
Derefter følger Ølsted i Hedensted, Skivholme i Skanderborg, Vrå i Hjørring, Agedrup i Odense, Fruering i Skanderborg, Rødding i Viborg og Sørbymagle i Slagelse.
444 indlagte
4.199 personer er det seneste døgn testet positiv. Med i alt 164.596 PCR-prøver er det 2,55 pct. af prøverne.
Antallet af indlagte med covid-19 er nu på 444. Af dem er 49 på intensiv, heraf 22 i respirator. Da det gik allerværst for sig i januar, nåede antallet af indlagte op på 964.
Der er registreret fire nye dødsfald med corona, så det samlede antal når op på 2.820.
Det ugentlige kontakttal er udregnet til 1,1, hvilket betyder, at epidemien stadig vurderes at være voksende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.