Det seneste døgn er 340 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Antallet af indlagte falder med 7 til 55. Der er ikke registreret nogen dødsfald i det seneste døgn.
Smittetallet har ikke været over 300 de seneste 13 dage. Samtidig er det det højeste, siden 353 personer blev konstateret smittet den 16. juni. Det seneste døgn er der foretaget 78.728 PCR-test. Med de 340 smittede giver det en positivprocent på 0,43. Antallet af indlagte er dog det laveste siden september sidste år. Af de 55 indlagte ligger to på intensivafdeling, og en af de to er i respirator.
Lige under to millioner personer er færdigvaccinerede i Danmark. Det svarer til 32,9 pct. af befolkningen. 56,6 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination. Det seneste døgn er der foretaget 195.156 lyntest. Positive svar fra lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om resultatet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.