Et sted mellem 2700 og 3375 ud af de ca. 13.500 børn og unge, der var anbragt uden for hjemmet i 2014 har en psykiatrisk diagnose*. Det viser en ny Velfærdspolitisk Analyse fra Socialministeriet, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Det svarer til et 20-25 pct., og det er markant flere end blandt alle andre børn og unge, hvor andelen med en diagnose udgør mindre end 5 pct.
Kigger man nærmere på, hvor de ca. 3000 psykisk syge børn og unge er anbragt viser tallene, at hele 65,6 pct. er anbragt på en døgninstitution eller et opholdssted, mens de resterende 34,4 pct. er anbragt i en plejefamilie*.
Og det glæder børne- og socialminister Mai Mercado (K), at kommunerne er opmærksomme på at matche børn med psykiatriske diagnoser med anbringelsessteder, der har kompetencerne til det:
- For børn og unge med en svær psykisk sygdom vil en døgninstitution eller et opholdssted i mange tilfælde være den bedste løsning, siger hun.
15 pct. ud af ca. 7700 anbragte i familiepleje har en diagnose
Omvendt glæder hun sig over, at kommunerne generelt anbringer flere børn i plejefamilie i stedet for på en institution.
- For de børn, der ikke kan være hjemme hos deres egen familie, kan en plejefamilie give trygge rammer med faste omsorgspersoner og en hverdag, der ligner andre børns. Derfor er det godt, at flere anbringes i en plejefamilie. Men det er ikke alle børn, der kan eller skal være i en plejefamilie, siger ministeren.
Ifølge analysen var der i alt ca. 7700 anbragte børn i familiepleje i 2014, hvoraf 15 pct. havde en psykiatrisk diagnose. Det gælder for 35 pct. af de i alt ca. 5800 børn og unge, der var anbragt på en døgninstitution eller et opholdssted.
Næsten 75 pct. af de syge har ADHD
Kigger man nærmere på, hvilke psykiske sygdomme de anbragte børn og unge er udfordret af, viser analysen at særligt ADHD en af de diagnoser, som mange har stående i deres journal. Hele 74,1 pct. har denne diagnose, mens 16,3 pct. er diagnosticeret med en 'anden psykiatrisk sygdom', der ifølge ministeriets opgørelsesmetode dækker over lidelser som angst, fobier, depression, ODC, anoreksi og PTSD.
Dertil kommer 9,5 pct., der har en 'svær psykiatrisk sygdom' som skizofreni, mani, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelser af borderline-typen eller en psykose.
Overordnet viser tallene, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose i perioden fra 2007-14 på 75 pct.
For alle børn og unge generelt gælder det dog, at der er sket en fordobling af, hvor mange der overhovedet får en diagnose. Socialstyrelsens analyse viser dermed ikke er tegn på, at anbragte børn og unge skulle blive mere behandlingskrævende end alle andre børn og unge.
* Socialstyrelsen medregner i denne analyse kun psykiatriske diagnoser registreret i hospitalsvæsenet og medregner derfor ikke de børn og unge, der måtte have fået en diagnose hos en privatpraktiserende psykiater.
** Socialstyrelsens betegnelsen af plejefamilier dækker både over almindelige plejefamilier, de 'kommunale plejefamilier' med særlige kompetencer og netværksplejefamiler, der er plejefamilier med en familiær relation til den anbragte.
Læs hele Socialstyrelsens analyse 'Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
