
Dagens coronatal fra Statens Serum Institut, SSI, viser, at yderligere 111 personer er smittet med corona. Antallet af indlagte er faldet med fem til 15 personer. Det er det laveste antal siden 16. august, hvor der var 12 indlagte, oplyser Ritzau. Der er to færre i respirator, så der er to, og der er et nyt coronarelateret dødsfald det seneste døgn.
Top tre med flest smittede pr. 100.000 indbyggere er:
- Brøndby (28,5)
- Hvidovre (28)
- Nordfyn (27)
Ifølge DR har mundbinds-kravet fået antallet af passagerer hos Midttrafik til at falde med omkring 40 pct. i Aarhus Letbane, bybusser og regionale busser.
- Vi kan faktisk se, at der har været en pæn sammenhæng i tallene. Vi startede med at gå ned, da man først indførte kravet i Aarhus, derefter i en række andre østjyske kommuner og endelig til hele Midttrafiks område, siger funktionsleder Thomas Dalgaard Mikkelsen.
I Odense er 126 lærerstuderende på UCL sendt hjem, efter i alt 11 personer i løbet af onsdag er testet positiv for covid-19. Skolen er i samarbejde med Odense Kommune ved at etablere et mobilt testcenter ved skolen på Niels Bohrs Allé, som er klart i morgen.
Den usikre coronasituation har også fået DGI til at udskyde Landsstævnet i Svendborg fra næste sommer til sommeren 2022.
- Vi har glædet os så meget til at være værtskommune for DGI Landsstævne i 2021 og bygge videre på oplevelserne fra dengang, der var Landsstævne i Svendborg i 1994. Men vi kan ikke stå på mål for at fortsætte planlægningen af noget, hvor der er så stor usikkerhed. Derfor udviser vi rettidig omhu ved at udskyde Landsstævnet, siger Svendborg-borgmester Bo Hansen (S).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.