Der er en række nye væresteder på vej til de yngre demente i først Nordjylland - siden resten af landet. Projektet, som går under navnet 'Aktiv Med Demens', vil i første omgang skabe væresteder for nordjyske demente i alderen 40 til 70 år i otte nordjyske kommuner. Det skal være åndehuller med for eksempel motion, musik, fællesspisning og cafeture, fortæller projektleder hos Aalborg Kommune Kirsten Sværke, hvor hovedkontoret for projektet har hjemme. Det skriver DR Nordjylland.
- Selv om man som yngre har fået en demenssygdom, så har man stadig lyst til at være en del af samfundet og være aktiv sammen med nogle andre, forklarer Kirsten Sværke.
Demenssygdomme bliver ofte kædet sammen med ældre mennesker, men sygdommen kan ramme voksne i alle aldre. Yngre med demens defineres typisk som personer under 65 år. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at der i Danmark er op mod 6.000 personer under 65 med demens.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Sundheds artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Sundheds artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Sundhed
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.