Viden om kritisable sundhedsforhold kommer ikke frem

28 pct. af landets sygeplejersker holder viden om kritisable forhold i sundhedsvæsenet inde, selv om de mener, at offentligheden bør kende til dem. Det viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd og Megafon, hvor 1828 sygeplejersker har medvirket.  

Undersøgelsen viser, at sygeplejersker oplever, at en række alvorlige misforhold i sundhedsvæsenet ikke bliver påpeget. Blandt andet oplever de, at patienter bliver bedøvet på grund af travlhed og højt arbejdspres, og at borgere der ikke er færdigbehandlet, bliver udskrevet, og at der opstår fejl i omgangen med bogføring og brug af medicin.

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, mener, at kulturen i sundhedsvæsnet er syg, når så mange sygeplejersker vælger tavshed, når de oplever dårlige forhold i sundhedsvæsenet:

- Det er meget bekymrende, at så mange sygeplejersker oplever, at de ikke kan bringe relevant kritik frem på deres arbejdsplads. Det kan have store konsekvenser for patientsikkerheden, hvis sygeplejerskerne ikke kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, siger hun. 

Sygeplejersker har ret og pligt til at ytre sig
Også formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S), kalder det bekymrende, at så mange sygeplejersker oplever en begrænsning i deres ytringsfrihed.

- Det vigtigste er, at man ytrer sig. Både at man bruger de etablerede systemer såsom tillidsmænd, men også at man ytrer sig offentligt, hvis man oplever, at det er svært at komme igennem den anden vej, siger Ulla Astman.

Undersøgelsen viser desuden, at hovedårsagen til at sygeplejerskerne ikke ytrer sig, er, at de mener, at forholdene ikke kan forbedres inden for sundhedsvæsenets nuværende rammer. 

Derudover er en del af de adspurgte sygeplejersker i tvivl om skillelinjen mellem ytringsfrihed og tavshedspligt. Og så er de bange for at blive fyret eller har oplevet, at de selv eller deres kolleger er blevet mødt med kritik eller sanktioner fra ledelsen, når de har ytret sig. Det har fået nogle kommuner til at oprette en whistleblowerordning, men det er ifølge Ulla Astman ikke løsningen.

- Jeg synes, at det skal være muligt at bruge sin ytringsfrihed uden at være bekymret. Jeg har fuld respekt for de regioner, der har valgt at indføre ordningen, men jeg vil hellere have, at der er tryghed for, at man som ansat kan ytre sig frit, siger hun.

Lægeformand ikke overrasket
At sygeplejersker tier om kritisable forhold, kommer ikke bag på Lægeforeningen, der sagtens kan genkende problemet. 

- Det overrasker mig egentlig ikke. Jeg tror, at hvis man laver en tilsvarende undersøgelse blandt læger, vil man få et resultat, der ligger meget tæt på det, siger Michael Dupont, næstformand for Lægeforeningen.

Også han mener, at det i sidste ende kan komme til at gå ud over patienterne, at sundhedspersonale holder viden om kritisable forhold i sundhedsvæsenet for sig selv og peger på, at en fri og åben kultur, hvor man tager de problemer, der er, op, er at foretrække. 

- Man skal tage undersøgelsen alvorligt, for det siger noget om kulturen på afdelingerne. Man må gå ud fra, at vi er over bagatelgrænsen. Det er ikke bare, at der ikke var kage til eftermiddagskaffen, siger han og fortsætter:

- Vi er oppe i nogle seriøse forhold, hvor folk tænker, at de måske burde have gjort noget ved det, men de gør det ikke.

Næstformanden i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg udtaler, at foreningen vil tage problemerne op med ledelserne i sundhedsvæsnet for at få bragt en anden kultur ind i sundhedsvæsnet.

- Og så vil vi tale med Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvordan vi i fællesskab kan forandre de her forhold, siger hun. 

Ritzau