Forud for psykiatriudspil:
"Vi skal bygge fundamentet op – helt fra nul"

Tirsdag præsenterer regeringen anden og sidste del af den ti-årsplan, som et samlet Folketing vedtog i 2022.

Planen udstak de politiske rammer for en langsigtet udvikling af psykiatrien og en styrket indsats for den mentale sundhed i Danmark. Heri formulerede aftalepartierne 19 mål for området og nedsatte et Nationalt Psykiatriråd med ansvar for at følge implementeringen af tiltagene. 

Men selvom første del af ti-årsplanen gav lovende udsigter, mangler der stadig svar på en række udfordringer. Hos Danske Regioner ser formanden for psykiatri- og socialudvalget, Jacob Klærke (SF), frem til at få klarhed med dagens udspil.

Personligt er han allerede positivt indstillet, da han har bemærket, at et samlet behandlingstilbud til børn og unge med dobbeltdiagnoser synes at være en central del af forslaget.

Adspurgt til én konkret indsats, der lige nu er særligt presserende for psykiatrien, lyder meldingen:

- En anden vigtigt prioritering, som jeg også håber indgår i udspillet, men som jeg er mere usikker på, er styrkelsen af socialpsykiatrien. Der er brug for mere støtte og hjælp i hverdagen til mennesker med en psykisk lidelse - både for voksne og børn, siger han til DK Nyt. 

Forud for udspillet er også direktør i Psykiatrifonden, Marianne Skjold "grundlæggende godt tilfreds med det, vi hører om udspillet."

"Men omfanget og karakteren af pejlemærker og initiativer i planen vidner i den grad også om, hvor stort behovet er, og hvilken stand, vores psykiatri er i. Vi skal bygge fundamentet op – helt fra nul. Og vi er så langt bagud, at det langt fra er gjort med det, vi bliver præsenteret for i dag," lyder det videre i en kommentar til DK Nyt. 

Mere langsigtet økonomi 

Efter påske begynder forhandlinger om, hvordan de sidste 2,6 mia. kr. skal bruges, på at løfte området. Når det er afgjort, vil der være tilført i alt 4,6 mia. kr. ekstra til psykiatrien hvert år.

Det vil være et løft på 35 pct. sammenlignet med 2019, skriver Politikken.  

Og det glæder Jacob Klærke at de mere langsigtede økonomiske investeringer nu også finder vej til psykiatrien, der ellers har en historik med satspuljeinvesteringer, der ifølge formanden kan spænde ben for en tilstrækkeligt indsats. 

- Det er vigtigt, at vi kommer udover de midlertidige og akutte puljer, da det er svært at ansætte kvalificeret arbejdskraft, som vi kun har råd til i en begrænset periode. Derfor er det vigtigt, at der er et bredt flertal, der alle er enige om en mere langsigtet plan for økonomien i psykiatrien, siger han. 

Hvordan oplever du sammenhængen mellem det politiske ambitionsniveau i aftalerne og de ressourcer, der faktisk følger med ud i virkeligheden?

- Nogle gange kan man godt tænke, at der ikke er midler til at dække behovet i fuld drift. Men jeg vil sige, at det i første omgang er vigtigt at få igangsat de forskellige initiativer, så kan der efterfølgende komme en diskussion af, hvorvidt de midler, der er afsat er tilstrækkeligt for at nå de mål, man har sat politisk. 

"Psykiatriplanen sejler"

Selvom aftalen lovede en "ambitiøs indsats", kan det alligevel her to år senere være svært at få øje på de konkrete forandringer. Det er i hvert fald oplevelsen blandt nogle af landets største aktører inden for området.

I et debatindlæg i Politikken var der 15 medunderskrivere på, at "psykiatriplanen sejler".

Underskriverne bestod af de centrale medarbejderforeninger, patient- og pårørendeforeninger og store dele af oppositionen, og blandt underskriverne er der en oplevelse af, at psykiatriplanen har mistet pusten. 

En væsentlig del af kritikken går på, at indsatserne fra første del af psykiatriplanen endnu ikke mærkes af hverken patienter eller personale. Derudover mener underskriverne ikke, at psykiatrirådet fungerer som det var tiltænkt, altså som et rådgivende organ, der holder øje med og kvalificerer implementeringen af planen. 

"Vi skal kunne følge og følge op på de allerede aftalte initiativer. Det var hele grunden til, at rådet blev nedsat. Hvor langt er vi? Hvad mangler vi? Hvad kan vi med de midler, der er afsat? Hvad er status? Vi ved det ikke. Hele ideen med rådet var, at vi skal kunne rådgive og reagere, hvis der er brug for en kursændring eller forandret prioritering. Det kan vi ikke nu, og det er under al kritik," skriver Marianne Skjold. 

Hos Jacob Lærke er ordlyden en anden. Selvom han anerkender, at der har været visse forsinkelser og manglende afklaring, særligt for børn- og unge psykiatrien, hæfter han sig stadig ved, at "der bredt set bliver ansat mere personale, styrket behandling og arbejdet med at implementere nye initiativer". 

- Vi er jo stadig i de indledende faser af ti-årsplanen. Af samme grund er der flere ting, der først skal op at køre i år, siger han.